Csm Rn Header 3X1 Schiff Seite 63Ccbdda27

A-ROSA Cruises

A-ROSA Cruises


Om rederiet

A-Rosa påbegyndte deres aktiviteter i foråret 2002, hvor de to skibe A-Rosa Bella og A-Rosa Donna blev lastet på et kæmpe cargoskib og sejlet til Sortehavet, hvorfra de sejlede afsted på deres første flodkrydstogt på Donau.

I 2005 kom Rhonen til som den anden destination, og flåden voksede til seks skibe. I de efterfølgende år blev rutenettet yderligere udvidet til også at inkludere Rhinen, Seinen og Douro i Portugal, og i dag består A-Rosas flåde af 14 flotte skibe, hvortil to ekstra tilføjes i 2024.

A-Rosa tilbyder indholdsrige flodkrydstogter for hele familien, som omfatter både storbyens puls, naturens stille skønhed, aktiv ferie og afslappende wellness, lækker gourmetmad, eventyr og romantik. Og både skibe, service og forplejning er af høj kvalitet.

Logisk nok er skibene, som sejler på de europæiske floder, ikke så store og prangende og har ikke den samme mængde af faciliteter som de kæmpe krydstogtskibe, der besejler verdenshavene. Derimod kan A-Rosa prale med flotte og charmerende skibe med en helt anderledes intim atmosfære, der afspejler sig i en klassisk og harmonisk indretning.

Eftersom der er færre aktiviteter på flodkrydstogterne, og tempoet er noget lavere, henvender A-Rosa sig primært til et modent publikum samt par, som gerne vil nyde roen og hinanden. Men på de nye skibe, der er lidt større, er der gjort plads til ekstra faciliteter for især børn.  

Ruterne spreder sig ud på flere af de store floder på det europæiske fastland, så der sejles i lande som Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Ungarn og Portugal. De fleste ruter starter og slutter samme sted, men på enkelte kommer du ikke tilbage til udgangspunktet.


Skibene på floderne

A-Rosas skibe minder utrolig meget om hinanden i størrelse og opbygning, men der kan være enkelte væsentligt forskelle i konstruktionen, så skibene er tilpasset til at sejle på bestemte floder.

Rhinen
Denne flod er, hvor A-Rosa har flest skibe sejlende. Det dækker også over floderne Main og Moselle, som nogle af ruterne strækker sig over.

Her finder du følgende skibe:

  • A-Rosa Alea (fra 2024)
  • A-Rosa Aqua
  • A-Rosa Brava
  • A-Rosa Clea (fra 2024)
  • A-Rosa Flora
  • A-Rosa Sena
  • A-Rosa Silva

Donau
Det er her det hele startede, og hvor du i dag kan besøge storbyer som Wien, Budapest og Beograd.

Her finder du følgende skibe:

  • A-Rosa Bella
  • A-Rosa Donna
  • A-Rosa Flora
  • A-Rosa Mia
  • A-Rosa Riva

Rhonen
Her sejler du i den skønne franske natur mellem de betagende vinmarker. Dækker også over floden Saone, som nogle af ruterne sejler på.

Her finder du følgende skibe:

  • A-Rosa Luna
  • A-Rosa Stella

Seinen
Med udgangspunkt i romantiske Paris sejles rundt i det nordlige Frankrig.

Her finder du følgende skibe:

  • A-Rosa Viva

Douro
Med udgangspunkt i portvinens hjemby, Porto, sejles gennem den smukke Douro-dal. 

Her finder du følgende skibe:

  • A-Rosa Alva

Kahytter

Alle A-Rosas kahytter er ganske rummelige og komfortable. De er indrettet i glade og lyse farver. Kahytterne fås med to enkeltsenge eller en dobbeltseng og er udstyret med bl.a. tv og hårtørrer.

Kahytterne fås i flere forskellige kategorier i forskellige prisklasser.

  • Kategori S + A
    Disse kahytter har et vindue, som ikke kan åbnes. 
    Nogle er med koøje, mens andre har et firkantet vindue. 

  • Kategori B
    Disse kahytter er med et panoramavindue, som ikke kan åbnes. 

    På A-Rosa Sena har kahytten en balkon

  • Kategori C + D
    Disse kahytter har en fransk balkon, så der kan åbnes op.
    Kategori D ligger på dækket over kategori C. 

    På A-Rosa Sena har kahytten en balkon
    På A-Rosa Alva har kahytten et drop down panoramavindue

  • Kategori E
    Disse kahytter kaldes junior suite med fransk balkon, så der kan åbnes op.

  • Kategori F
    Dette er en suite med en decideret balkon med et bord og to stole, så du kan sidde udendørs og nyde udsigten.
  • Kategori G
    Dette er en familiekahyt med vindue, som kan rumme op til 4 personer.

Ikke alle kategorier findes på alle skibe.


Mad og drikke

Alle krydstogter med A-Rosa er som udgangspunkt med Premium All Inclusive.
Nogle gange kan det være muligt at bestille Last Minute tilbud uden, ligesom der enkelte gange kan være kampagne, hvor det er muligt at fravælge All Inclusive.

Mad og drikke ombord
Med Premium All Inclusive er helpension inkluderet i rejsens pris, så du både har morgenmad, frokost og aftensmad ombord på skibet. Måltiderne serveres som flotte buffeter. 

Der er også et bredt udvalg af skønne drikkevarer inkluderet. Dette gælder ikke bare til måltiderne. Te og kaffe, kaffespecialiteter, soft drinks, øl, forskellige vine, cocktails og long drinks kan bestilles hos tjeneren eller i baren det meste af dagen. Derimod er champagne og nogle enkelte specialdrikkevarer ikke inkluderet, men kan tilkøbes ombord.

 


Udflugter

A-Rosa tilbyder et udvalg af udflugter ved samtlige anløb. Disse kan bestilles hjemmefra eller ombord på skibet. Vi anbefaler at bestille hjemmefra i god tid, mens udvalget er størst. Visse udflugter har nemlig et begrænset antal pladser og kan derfor blive udsolgt. 

Når du har bestilt dit flodkrydstogt, kan du se hele udvalget af udflugter ved de forskellige anløb her hos rederiet. Det er også her, du bestiller udflugterne før afrejse. Betaling sker først ombord på skibet.


Internet

Med Premium All Inclusive har du gratis adgang til internettet ombord. Det inkluderer dog ikke streaming. 

Generelt er forbindelserne til internettet ombord ikke at sammenligne med de forbindelser vi er forvænte med herhjemme. De kan derfor være ustabile.

 


Værd at vide

Underholdning og aktiviteter
I tråd med den mere rolige og intime atmosfære ombord, er mængden af underholdning og aktiviteter begrænset. Nogle aftner kan der være live musik eller banko, og du kan låne spillekort og brætspil ombord.


Påklædning

Helt generelt er påklædningen ombord meget afslappet, og du kan derfor pakke kufferten, som du ville gøre til en hvilken som helst anden rejse, hvor du tager hensyn til vejret og aktiviteter undervejs.

Der er ingen krav om fine kjoler eller slips og jakkesæt, så om aftenen kan du klæde dig som du ville på en almindelig pæn restaurant. Det er dog ikke tilladt med badetøj, tanktops og kasketter i restauranten om aftenen, og mænd skal bære langbukser og lukkede sko.


Rygning
Der må kun ryges på de særligt afmærkede områder på dækket, men aldrig mens skibet passerer igennem en sluse. Rygning i kahytten eller på ens balkon er altså ikke tilladt og vil medføre en bøde. 


Børneklubber
Dette findes kun ombord på A-Rosa Sena. Her findes bl.a. faciliteter til diverse kreative hobbier og legeborde.

 

 

 


Særlige behov ombord

Handicapvenlige kahytter
Skibene er ikke velegnede for kørestolsbrugere og gangbesværede, og der findes ingen handikapvenlige kahytter ombord. Elevatorer findes kun på A-Rosa Alva og A-Rosa Sena, og de går ikke op til soldækket. 

Allergier
Lider du af en form for fødevareallergi - f.eks. glutenallergi - anbefales du at gøre tjeneren opmærksom på dette. Restaurantens menukort markerer de mest gængse allergener, så det er enkelt at undgå disse. Er du i tvivl, kan du spørge tjeneren.

Graviditet
Gravide kan tage på krydstogt, så længe rejsen er afsluttet inden graviditetens 24. uge. Lægeerklæring, hvoraf det fremgår, hvor langt i graviditeten du er, samt at du er egnet til at rejse, skal medbringes. Lægeerklæringen skal være på engelsk. 


Service charge

Service charge - eller populært sagt drikkepenge - er ikke obligatorisk hos A-Rosa.

Har du været glad for servicen ombord, kan du lægge drikkepenge i de dertil beregnede kuverter, som findes i kahytten.


A-Rosa Club

A-Rosa Club er A-Rosas loyalitetsprogram, hvor du kan optjene rabatter og andre fordele.

Du kan blive medlem, når du gennemført 2 krydstogter med A-Rosa.
Denne formular skal udfyldes og sendes til A-Rosa.

Der findes 4 niveauer af medlemskab, og du avancerer ved at sejle med rederiet.

  • Black
    Efter 2 gennemførte krydstogter opnår du bl.a. disse fordele:
    Specialtilbud på udvalgte krydstogter
    Rejser du på min. 2 krydstogter på et år, gives 10% rabat på det andet krydstogt
    20% rabat på spabehandlinger ombord*
  • Silver
    Efter 5 gennemførte krydstogter opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    Early Bird rabatten forlænges frem til 30. april
    Fri parkering på krydstogt på Rhinen og Donau
    50% rabat på spabehandlinger ombord*
    50% rabat på udflugt til Lamego på Douro krydstogt
    Rundvisning på skibet
  • Gold
    Efter 10 gennemførte krydstogter opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    Early Bird rabatten gælder hele året
    En pose vasketøj ombord
    Fri udflugt til Lamego eller Castelo Rodrigo på Douro krydstogt
  • Diamond
    Efter 20 gennemførte krydstogter opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    Én fri kahytsopgradering på et årligt krydstogt**
    50 € onboard credit på ét årligt krydstogt
    Fri udflugt fra kategorien "Exploration Tours"

*Gælder ikke på krydstogter på Douro
**Gælder ikke til suiter og kun hvor opgradering er muligt


Hvorfor vælge A-Rosa

A-Rosa er særligt for dig, som sætter stor pris på et højt serviceniveau og lækre gastronomiske oplevelser i flotte og hyggelige omgivelser.

Kampagner lige nu
A Rose Logo
Billige flod cruises med A-ROSA Cruises
Billige flod cruises med A-ROSA Cruises.
Csm Rn Header 3X1 Schiff Seite 63Ccbdda27

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat

Alle skibe (13)

A ROSA Alva
A ROSA Alva
Duoro floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Silva
A-ROSA Silva
Rhinen
A-ROSA Cruises
A-ROSA Viva
A-ROSA Viva
Seinen floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Luna
A-ROSA Luna
Rhône floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Stella
A-ROSA Stella
Rhône floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Donna
A-ROSA Donna
Donau floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Flora
A-ROSA Flora
Donau floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Bella
A-ROSA Bella
Donau floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Mia
A-ROSA Mia
Donau floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Riva
A-ROSA Riva
Donau floden
A-ROSA Cruises
A-ROSA Aqua
A-ROSA Aqua
Rhinen
A-ROSA Cruises
A-ROSA Brava
A-ROSA Brava
Rhinen
A-ROSA Cruises
A-ROSA Sena
A-ROSA Sena
Rhinen
A-ROSA Cruises

Krydstogtrejser med A-ROSA Cruises