1920X1080 Santorini Cruiseshio In Bay
Billedskøn

Santorini

1920X1080 Santorini Dinner Vue
Billedskøn

Santorini

1920X1080 Santorini Red Beach
Billedskøn

Santorini

1920X1080 Santorini Hvide Gader
Billedskøn

Santorini

1920X1080 Santorini Familydinner
Billedskøn

Santorini

Bliv budt velkommen til  magiske Santorini på dit krydstogt

Santorini er perlen i det ægæiske øhav, som nemt kan lokke os til med sin betagende skønhed og unikke atmosfære. Med et krydstogtsanløb på denne vulkanø, vil det føles som at træde ind i et postkort, hvor hvidkalkede bygninger stråler i solens skær og kaster skygger over det dybblå hav.

Santorini er en uovertruffen juvel, hvor mytologi, historie og naturens forunderlige kræfter forenes og danner rammerne om en uforglemmelig rejseoplevelse.

Fantastiske Fira

Alle oplevelser under en krydstogsrejse til Santorini starter med en lille sejltur fra skibet til øens "Old Port" med skibets tenderbåde. Det er umuligt ikke at beundre de dramatiske røde, hvide og sorte vulkanske klipper, der rejser sig fra havets overflade.

Fra havneområdet kan du vælge den seje vandretur op langs den stejle og oprindelige kraterrand, som efter 580 trin vil føre dig hele vejen til tops. Du kan også vælge at spare lidt på energien ved at tage kabelbanen, som kan transportere dig helt til toppen af krateranden. Begge muligheder fører dig til Santorinis hovedstad Fira. 

I Fira vil du kunne opleve hvide klippehuse, kaskader af blomster, snoede gader og følelsen af tidsløs skønhed. Med sin beliggenhed på toppen af bjerget byder byen på en betagende udsigt over det ægæiske hav. 
Små butikker og tavernaer pryder de snævre gader, hvor du kan udforske lokale kunstværker og nyde godt at spise eller drikke fra det autentiske græske køkken.

En vulkansk odyssé

Santorini er en vulkanø formet som en halvmåne. Dens særprægede form blev skabt tilbage i minoisk tid, hvor et kraftigt vulkanudbrud resulterede i, at øen blev delt i to. Den ene del sank dybt ned under havets overflade og udgør nu calderaen. 

Akrotiri afslører en gammel minoisk bosættelse begravet under vulkansk aske omkring 1600 f.Kr. Udgravningen, der startede i 1967, afslører imponerende bygninger, sofistikeret byplanlægning og velbevarede kunstværker som fresker og keramik. Byens pludselige undergang og fraværet af menneskelige rester har dannet grobund for mange myter og historier. Nogle teorier knytter endda Akrotiri til myten om Atlantis. Du kan udforske denne tidskapsel for et mindre indgangsgebyr. Der er åbent fra april til august. 

Beach og vandreture

Med lange kyststrækninger og masser af flot natur byder Santorini på mange skønne muligheder for afslapning og oplevelser. 

Du kan besøge strandene Kamari, Perissa og Perivolos langs østkysten. Disse strande er kendt for deres livlige atmosfære, skønne strandbarer og  vandsportsaktiviteter. Strandene er med sort vulkansand og beachbarer helt ned til vandet. 

Du kan også vandre ud i naturen og nyde denne smukke ø fra helt nye vinkler. Ikke langt fra krydstogtsterminalen - ved Megalochori - finder du flere vandreruter af forskellige sværhedsgrader og længder. Så uanset om du er til en udfordrende tur med højde og udsigt eller en kortere tur med kyst og vand, har Santorini en rute, der passer til dig. 

Oía

Den maleriske og ikoniske by Oía ligger på Santorinis nordvestlige spids og er kendt for sine betagende solnedgange og traditionelle hvidkalkede bygninger med blå kupler. Byen har smalle gyder og charmerende butikker og hænger dramatisk på klipperne med udsigt over calderaen.

I Oía finder du den arkitektur, du altid ser på postkort med den helt unikke "græsk-blå" farve på de kuppelformede kirketårne. Det er udsigten her fra byen, der har været med til at sætte den lille vulkanø på verdenskortet. 

Tag en slentretur ned langs de hyggelige snoede gader, nyd en græsk frokost på en af de mange restauranter eller besøg de mange lækre butikker, der byder på alt fra lokalt håndværk til mode og design. 

Vingårde & vinhuse

Santorini er berømt for sine udsøgte vine, og mange betragter øen som hjemstedet for Grækenlands fineste vinproduktion. Vinmarker og vingårde pryder landskabet overalt på øen. Adskillige vingårde på Santorini byder besøgende velkommen i sommermånederne, hvor de kan få indblik i vinfremstillingsprocessen og nyde smagsprøver på de forskellige vine før køb.

Hvis du har adgang til bil eller scooter, er det nemt at udforske de forskellige vingårde på øen. Alternativt tilbydes guidede busture fra de fleste turistområder på Santorini, der tager dig med til øens fineste vingårde. Dette giver en fantastisk mulighed for at opleve øens blomstrende vinindustri og smage på nogle af de mest eksklusive vine, som Santorini har at byde på.