1920X1080 US Virgin Strand
US Virgin Islands

Dansk Vestindien

1920X1080 St Croix Christianssted
US Virgin Islands

Dansk Vestindien

1920X1080 St Thomas Sunset
US Virgin Islands

Dansk Vestindien

1920X1080 Charlotteamalie Havn
US Virgin Islands

Dansk Vestindien

1920X1080 Charlotteamalie Gade
US Virgin Islands

Dansk Vestindien

Sejl til Dansk Vestindien på dit krydstogt

Dansk Vestindien var en dansk koloni bestående af tre øer i det Caribiske Hav: Saint Thomas, Saint John og Saint Croix. Kolonien blev etableret i det 17. århundrede og forblev under dansk kontrol indtil det tidlige 20. århundrede. Disse øer var kendt for deres strategiske beliggenhed, rige plantager og handel med sukker, rom og andre tropiske varer.

Dansk historie

I det 19. århundrede var sukkerproduktionen på deVestindiske Øer en stor indtægtskilde i den danske statskasse, men også en mørk periode da indtægten ble skabt ved brug af slaver. Danmark blev en af de første nationer til at afvikle slaveriet i 1848, hvor Peter von Scholten frigav alle slaver på de danske kolonier. I stedet indførtes betaling til tidligere slaver for at arbejde yderligere seks år på plantagerne.

I 1917, på grund af bekymringer om strategisk forsvar og økonomiske udfordringer, solgte Danmark Dansk Vestindien til USA for 25 millioner dollars. Øerne blev omdøbt til De Amerikanske Jomfruøer.

Den danske indflydelse i Dansk Vestindien er stadig synlig i arkitektur og kultur på øerne i dag. F.eks. hedder hovedbyen på St. Thomas noget så dansk som Charlotte Amalie. Selvom øerne nu er et amerikansk territorium, er den danske historie stadig en vigtig del af øernes identitet.

Sankt Thomas

En af Sankt Thomas' mest bemærkelsesværdige seværdigheder er Magens Bay, med en af verdens mest ikoniske strande. Med sit fint hvide sand og rolige, klare vand, er dette sted ideelt til afslapning, svømning og vandsportsaktiviteter. Besøgende kan opleve en ægte tropisk paradisfølelse omgivet af frodige bakker og det brusende Caribiske Hav.

Hovedstaden Charlotte Amalie er en by fyldt med historie og kulturel charme. De farverige bygninger langs de brostensbelagte gader vidner om den danske arv, og historiske steder som Blackbeard's Castle og Fort Christian giver indblik i øens koloniale fortid. Shoppingentusiaster vil sætte pris på byens butikker, der tilbyder alt fra lokalt kunsthåndværk til luksusvarer. Byen er både hyggelig og stemningfuld, og kan tage op ti 5 krydstogtsskibe på samme dag.

Sankt Croix

Christiansted er en charmerende by på øen Sankt Croix, der bærer tydeligt præg af sin historie som en dansk koloni. Byen er kendt for sin velbevarede arkitektur fra kolonitiden og imponerende historiske vartegn. Stroll Gade er hovedgaden i Christiansted, der er flankeret af farverige bygninger og butikker, og her kan besøgende nyde shopping og opleve den livlige atmosfære.

Estate Whim Plantation Museum på Sankt Croix er et vindue til fortiden, der giver indblik i øens sukkerplantagehistorie. Museet ligger på en restaureret sukkerplantage og viser besøgende livet på plantagen gennem udstillinger af artefakter, herunder antikke møbler, redskaber og andre genstande fra kolonitiden.

Meget af arkitekturen på øen er typisk dansk.

Sand og strand

I De Amerikanske Jomfruøer er der flere smukke hvide sandstrande, der appellerer til både krydstogtrejsende og dem, der udforsker øerne på egen hånd. Nogle af de mest imponerende strande ligger inden for rimelig afstand fra krydstogtsterminalerne og er let tilgængelige for besøgende.

Magens Bay på Sankt Thomas er en af verdens mest berømte strande og et populært valg blandt krydstogtrejsende. Den ligger cirka 6 miles fra krydstogtsterminalen i Charlotte Amalie og er let tilgængelig med taxi eller lejet transport. En anden populær strand er Trunk Bay på St. John. Begge strande har fint hvidt sand, roligt vand og frodige bakker, der skaber en betagende kulisse.