Barcelona Catedral Fotograf
Cataloniens kulturskat

Barcelona

Barcelona Placa Real Afternoon
Cataloniens kulturskat

Barcelona

Barcelona Beachfront
Cataloniens kulturskat

Barcelona

Barcelona Guellpark Entre
Cataloniens kulturskat

Barcelona

Barcelona Springvand Aften
Cataloniens kulturskat

Barcelona

Krydstogter fra Barcelona

Barcelona er flymæssigt et knudepunkt med mange forbindelser fra Danmark. Det gør byen til det perfekte valg som startsted for dit krydstogt rundt i den vestlige del af Middelhavet. Skulle der være plads i kalenderen, anbefaler vi at benytte et par ekstra dage før eller efter dit krydstogt til at opleve den fantastiske by. 

Barcelonas hjerte

Placa de Catalunya er Barcelonas smukke hjerte. Det blomsterrige grønne torv stråler af stolthed med sine to springvand, adskillige monumenter og en stor åben plads. Alle kommer her - ikke mindst fordi det også er byens centrale trafikknudepunkt og et elsket mødested for både lokale og turister. Pladsen er omgivet af butikker, hoteller og restauranter, og så er det et pragtfuldt udgangspunkt for at opleve Barcelona

Men det er på byens livlige boulevard, La Rambla, du finder sjælen. Ramblaen er 1200m lang og strækker sig fra Plaça de Catalunya i nord til havnen i syd. Gaden byder på en skatkiste af kulturelle oplevelser og er berømt for sine gadekunstnere, blomsterboder og udendørs caféer. Her finder du en autentisk smag af Barcelonas unikke charme. 

Både La Rambla og Placa de Catalunya er afgørende elementer i Barcelonas charme og de helt rette steder at indfange essensen af byen.

.

La Sagrada Familia

La Sagrada Familia er den verdensberømtr basilika i Barcelona - også kendt som den ufuldendte kirke. Et sandt mesterværk af den berømte arkitekt Antoni Gaudí. Byggeriet startede i 1882 og er endnu ikke færdigt, men det forventes afsluttet i løbet af de kommende årtier. Byggeprocessen er særlig kendt for sin kompleksitet og finansieringsudfordringer.

Kirken er en imponerende blanding af gotisk og modernistisk arkitektur og kendt for sine unikke tårne, facader og detaljerede skulpturer. Den berømte kirke er et symbol på Barcelonas kultur og er måske - med rette - byens største turistattraktion. Det er muligt at komme ind i kirken og op i et af tårnene - men bestil billet hertil online i god tid.

Barcelonas geniale arkitekt

Antoni Gaudí - gal eller genial? Uanset hvad har den berømte arkitekt sat sit præg på Barcelona med flere arkitektoniske mesterværker. La Sagrada Familia er fløden på toppen, men eventyrriget i Güell Parken følger tæt efter. En fantasipark, der tryllebinder besøgende og overrasker på en overraskende måde igen og igen. Nævnes skal også det fantasifulde Casa Batlló med maskebalkonerne og den bølgende La Pedrera bygning med de flotte skorstene. 

Gaudí var kendt for sin modernistiske stil, der blander de naturlige former med gotiske inspirationskilder. Hans dristige brug af farver, keramik og smedejern demonstrerer hans uovertrufne kreativitet. Selv om hans stil til tider blev betragtet som vanvittig - ja nærmest gal - er hans arv en inspiration for generationer af arkitekter og kunstnere i fremtiden. Hans indflydelse på moderne arkitektur er uomtvistelig.

Plaza de España & paladset

Plaza de España er en imponerende plads i Barcelona - kendt for sin majestætiske fontæne og udsøgte arkitektur. Herfra kan du beundre Torres Venecianes - to imponerende røde tårne, der blev bygget  som en del af indgangen til verdensudstillingen i 1929.

I nærheden ligger Magic Fountain, der er en populær turistattraktion kendt for sine magiske springvand med lys- og vandshows. Er du i Barcelona en aften, er det værd at stille dig op sammen med de tusindvis af andre turister for at se showet. Lige bag fontænen tordner Nationalpaladset sig op i baggrunden. Storslået og imponerende. I dag fungerer stedet som kunstmuseum. 

Barri Gotic

Det gotiske kvarter i Barcelona er et historisk skatkammer fyldt med charme. En af Barcelonas ældste bydele med smalle, middelalderlige gader, hvor der oser af atmosfære. Mange farer vild i de labyrintagtige brostensbelagte gader, mens man blot følger strømmen gennem snævre gyder og over hyggelige torve.

I området ligger den smukke Gotiske Katedral - en arkitektonisk perle med et utal af små finesser. Ved siden af finder du Sant Jordi Fortet, og lidt længere væk - i retning mod Placa de Catalunya - ligger det populære stormagasin El Corte Inglés. På modsatte side af Via Laietana finder du Picasso-museet, der fremviser kunstnerens tidlige værker. 

Fra de skjulte pladser til de hyggelige caféer og butikker tilbyder Barri Gotic en autentisk kulturel oplevelse, der fanger essensen af Barcelonas rige arv.

Området har fine shoppingmuligheder, og manden kan "parkeres" på en nærliggende bar, mens du undersøger det spændende butiksudvalg. Om aftenen vrimler der med mennesker, som søger eftertragtede spisesteder.

Stranden & strandpromenaden

Barceloneta-stranden er byens uimodståelige juvel. Få storbyer kan bryste sig af ægte strandliv midt i centrum. Med sit gyldne sand og det glitrende Middelhav lokker stranden, straks solen pibler frem - og det gør den tit. Langs den mere end 1 km lange strandpromenade, Passeig Marítim, ligger charmerende beachbarer og eksklusive klubber parat til at servere farverige drinks og en velsmagende frokost. På selve promenaden er der livligt med isboder og små shops mixet med aktive motionister på løbehjul, rulleskøjter mv. Her kan du nemt nyde en afslappet stranddag.

Barcelonas pragt og charme er uendelig

Vi foreslår:

Forlæng dit krydstogt fra Barcelona med 2-3 nætter før eller efter dit cruise. Det behøver ikke blive meget dyrere, da det samtidig giver dig væsentlig flere fly at vælge mellem. Ring og lad os hjælpe med både fly og et centralt hotel.

Foruden alle de ovenstående seværdigheder skal du heller ikke glemme maleren Juan Miro i Barcelona, Montjuïc bjerget og den gamle landsby, fæstningsparken med triumfbuen, marinaen Port Vell og FC Barcelonas stadion med tilhørende museum.