1920X1080 Drikkepakker Header
Er det nødvendigt?

Drikkepakker

At tage på et krydstogt er en fantastisk måde at slappe af og nyde ferien på. Men en af de beslutninger, du skal træffe, er omkring drikkepakker. Skal du købe en? Og hvilken skal du i så fald vælge? 

Når du planlægger dit krydstogt, vil du ofte stå over for forskellige valg- og tilkøbsmuligheder, eksempelvis om du skal købe en drikkepakke. Drikkepakker tilbydes i forskellige former af krydstogtsrederierne, har forskelligt indhold og giver gæsterne mulighed for at nyde ubegrænsede drikkevarer til en fast pris.

4 fordele ved en drikkepakke

Der er flere fordele ved at bestille en drikkepakke til dit krydstogt:

1. Økonomisk overblik: Med en drikkepakke betaler du en fast pris på forhånd, hvilket gør det lettere at budgettere dine ferieudgifter. Når du ikke har en drikkepakke, betaler du typisk hvad der vil svare til danske cafépriser for alle typer af drikkevarer. Det vil derfor ofte være billigere at benytte dig af en drikkepakke, afhængigt af hvor meget du drikker - naturligvis.

2. Ubegrænsede drikkevarer: Med de fleste pakker får du adgang til et bredt udvalg af drikkevarer, herunder alkoholiske og ikke-alkoholiske, uden at skulle bekymre dig om individuelle priser. Der er typisk ikke nogen begrænsning på, hvor meget du må drikke af de drikkevarer, der er inkluderet i den valgte drikkepakke, der er dog enkelte rederier undtaget fra denne regel. 

3. Frihed til at nyde ferien: Når du har en drikkepakke, kan du slappe af og nyde dine foretrukne drikkevarer uden at bekymre dig om regningen. Du behøver ikke tænke over, at der nu kommer en ekstra udgift, som skal betales ved krydstogtets afslutning. Har du bestilt en drink du ikke kan lide, så bestiller du bare en ny.

4. Hurtig bestilling: Det vil ofte være hurtigere at bestille dine drikkevarer, når du har en drikkepakke. Simpelthen fordi du ikke skal kvittere for købet - altså skrive under på at du har købt en drikkevare. Uden en drikkepakke skal du kvittere for alle drikkevarer, da disse faktureres på dit nøglekort, og for at dette kan ske, skal der være en underskrift på bilaget.

Forskellige typer af drikkepakker

Langt de fleste krydstogtrederier har deres egne former for drikkepakker, og indholdet kan variere en del fra rederi til rederi. Der er dog ofte nogle helt overordnede typer af drikkepakker, som rederierne tager udgangspunkt i.

1. Alkoholfri pakke: En type af pakke, der inkluderer et udvalg af sodavand, juice, kaffe, te og vand. Alkoholiske drikkevarer tilkøbes enkeltvis på skibet til normale priser.

2. Alkoholpakke: Denne type pakke giver dig ubegrænset adgang til en bred vifte af alkoholiske drikkevarer, herunder øl, vin, spiritus og cocktails. Der er også fri adgang til alkoholfrie drikkevarer.

3. Premiumpakke: Denne pakke tilbyder ofte det bredest mulige udvalg af drikkevarer, herunder premiummærker af alkoholiske drikkevarer, specialkaffe og smoothies.

4. Børnepakke: Nogle krydstogtrederier tilbyder også særlige drikkepakker til børn, der inkluderer sodavand, smoothies og milkshakes.

Drikkepakker fra 3 rederier

Som skrevet kan drikkepakkernes indhold variere meget både i indhold og opbygning. Derfor har vi herunder samlet nogle eksempler på aktuelle drikkepakker fra MSC Cruises, Costa Cruises og Norwegian Cruise Line.

MSC Cruises drikkepakker

MSC Cruises tilbyder flere udgaver af All Inclusive pakker, både med og uden alkohol. Det vil for langt de fleste kunne betale sig at købe en drikkepakke.

Vælger du ikke en drikkepakke, tillægges alle priser på drinkskortene et servicegebyr på 15%. 

Vær opmærksom på, at pakken skal vælges af alle rejsende i samme kahyt.

Easy drikkepakke

Denne pakke gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: husets vin pr. glas, én slags fadøl, et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og et udvalg af varme drikke.

Pakken gælder ikke i specialrestauranterne, brandede caféer og barer eller i minibaren i kahytten, samt roomservice.

Du kan dog bruge pakken i alle andre barer, selvbetjeningsbuffeten og hovedrestauranterne.

Easy Plus drikkepakke

Gælder til et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og et udvalg af varme drikke

Pakken gælder ikke i brandede caféer og barer eller i minibaren i kahytten, samt roomservice.

Du kan dog bruge pakken i alle andre barer, specialrestauranter, selvbetjeningsbuffeten og hovedrestauranterne.

Premium Extra drikkepakke

Gælder til et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke.

Pakken gælder ikke i brandede caféer og barer eller i minibaren i kahytten, samt roomservice.

Du kan dog bruge pakken i alle andre barer, specialrestauranter, selvbetjeningsbuffeten og hovedrestauranterne.

Yderligere information

MSC tilbyder også både en alkoholfri og en børnepakke. Du kan finde mere information om MSC drikkepakker her

Costa Cruises drikkepakker

Costa Cruises tilbyder 3 forskellige drikkepakker. Ingen af disse drikkepakker gælder i specialrestauranterne.

My Drinks drikkepakke

Gælder til et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.

My Drinks Plus drikkepakke

Gælder til et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes 0,5 liters mineralvand på flasker i en af barerne.

My Soft Drinks drikkepakke

Gælder til et ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.

Yderligere information

Du kan læse mere om drikkepakker hos Costa Cruises her.

Norwegian Cruise Line

Norwegian Cruise Line (NCL) har ikke bare drikkepakker, men også fordelspakker. Fordelspakken indeholder udover drikkepakken også andre fordele, og i det øjeblik du ønsker en drikkepakke med alkohol, kan det bedst svare sig for dig at vælge fordelspakken.

Fordelspakken kaldes Free At Sea og giver virkelig meget “value for money”, men det er også muligt at købe seperate drikkepakker uden alkohol.

Soda pakke

Ubegrænset antal af sodavand på glas.

Starbucks pakke

Ubegrænset antal drikkevarer fra Starbucks. Pakken er kun tilgængelig på de skibe, der har en Starbucks ombord og kan kun købes til passagerer over 18 år.

Free At Sea fordelspakke

Pakken skal købes af og gælder for både 1. og 2. person i kahytten, og du får adgang til disse fordele:

  • Premium drikkepakke: Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails og vine op til 15 USD pr. glas. Ønsker du drinks over 15 USD, betaler du blot differencen. Ønsker du at købe en flaske champagne eller vin, får du 20% rabat. Derudover er flaske- og fadøl inkluderet i alle restauranter og barer. 

  • Specialty Dining: Inkluderer et antal middage i de forskellige specialrestauranter ombord, alt efter krydstogtets varighed og kahytstype.

  • Wi-fi: Standard wi-fi pakke (ekskl. streaming) i et antal minutter afhængig af krydstogtets længde.

  • Udflugtsrabat: 50 USD pr. kahyt pr. havn til brug på udflugter.

  • Opredningsrabat: 3. og 4. person i kahytten betaler kun skatter og afgifter. Gælder på udvalgte afgange.

Yderligere information

Du kan finde mere information om NCL’s drikkepakker her

Det bør du overveje, før du vælger drikkepakke

Når du vælger en drikkepakke, er der nogle overvejelser, du bør gøre dig:

1. Drikkevaner: Tag hensyn til, hvor meget du typisk drikker, og hvilke typer drikkevarer du foretrækker. Hvis du sjældent drikker alkohol, kan det være unødvendigt at investere i en alkoholpakke.

2. Destinationen: Sejler skibet i meget varme områder, kan du have brug for mere væske end når du er hjemme i Danmark, og du vil måske ikke have helt så meget lyst til varme drikke, som hvis krydstogtet sejler i køligere områder.

3. Krydstogtets længde: Jo længere krydstogtet er, desto mere værdi kan du få ud af en drikkepakke. Det er dog værd at bemærke at drikkepakken også ofte er dyrere på længere krydstogter end på korte. Prisen bestemmes af antallet af dage.

Afsluttende bemærkning

Du skal selv afgøre, hvorvidt du har brug for en drikkepakke på dit krydstogt. Det er ofte dyrere at købe alle drikkevarer enkeltvis, da der ved de fleste rederier, kommer ekstra servicegebyr på hver enkelt drikkevare.

Hvis du vil bestille en drikkepakke, så overvej om du kan leve med almindelige “supermarkeds” mærker i alkohol, eller om du ønsker større udvalg og dyrere mærker. 

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så spørg os.

Inspiration

1920X1080 Krydstogt For Begyndere Header
Krydstogter for begyndere - Din guide til et fantastisk eventyr
Krydstogter er en helt unik og behagelig måde at udforske verden på. Krydstogtsferie er ideel for dig, der ønsker at kombinere komfort og eventyr. Hvis det er første gang, du vil på krydstogt, så f...
Hallengrens
Yachtcruise i Kroatien
Yachtcruise i Kroatien Da Anni og Claus skulle holde ferie i 2023, var de ikke i tvivl om at de skulle til Kroatien, som de også tidligere havde besøgt. Men det skulle ikke være som de andre gange...
1920X1080 Golfcruise Cover
Golf & Cruise
Drøm dig væk til Golf og Cruise Er du en golfentusiast, der længes efter at kombinere din lidenskab for golf med uforglemmelige rejseoplevelser? Så er et Costa Cruise den perfekte måde at forene di...
1920X1080 F1cruise Header
Kombination af Formel 1 og Krydstogt
Kombinér Formel 1 med Krydstogt Kombinationen af Formel 1 og et efterfølgende krydstogt er en unik og fascinerende måde at sammensætte din drømmeferie på. Denne usædvanlige rejse giver dig mulighed...
1920X1080 Yachtclub Header
MSC Yacht Club
MSC Yacht Club - Luksus til søs Søger du en krydstogtsoplevelse som ingen anden, er MSC Yacht Club din billet til enestående luksus og forkælelse på det åbne hav. MSC Cruises, et af verdens mere in...
1920X1080 Find Vej I Krydstogtsjunglen Hero
Find vej i krydstogtsjunglen
Drømmer du om at stikke af fra hverdagens trummerum og sejle ud på det blå hav? Et krydstogt kan være den perfekte måde at opleve verden på, men med utallige valgmuligheder kan det virke som at bev...