The Andaman Resort, Langkawi (Hotelklasse: 5 stjerner)

The Andaman, a Luxury Collection Resort, ligger på den tropiske ø Langkawi - med udsigt til Andamaner havet og Thailand. Et smukt og fredeligt tilflugtssted i en stor flot have med et lækkert poolområde og omgivet af regnskov. Mod sydvest ligger den flotte hvide sandstrand med azurblåt badevand. Luksus for alle pengene. The Andaman har en række unikke spisesteder. Internationale retter tilbydes på Tepian Laut, og japanske specialiteter på den japanske restaurant. Gæsterne kan prøve en fusion af malaysisk og vestlige retter på Jala Restaurant, mens der er forfriskende cocktails og lette snacks på Beach Baren og Jentayu Lounge.

Poolområdet er det store samlingsområde. Poolen er stor med masser af snørklede kroge og forskellige vanddybder, så der er noget for enhver smag - inkl. en lille vandrutchebane. Rundt i de forskellige laguner er der liggestole og parasoller. Håndklædeservice ved poolen. Hotellets gæster kan vælge at snorkle, windsurfe eller sejle i kano. Andre rekreative muligheder omfatter træning i fitnesscentret eller at tilbringe nogle rolige timer med læsning i biblioteket. Deltag i hotellets gåture i regnskoven eller lej en cykel. Biludlejning tilbydes også. Spa & Wellnesscenteret er i en klasse for sig med skønhedsbehandlinger, massage etc. 

Beliggenhed

Eksotisk og tropisk - som i en drøm. Hotellet ligger direkte ud til en af de smukkeste strande på Langkawi. Direkte adgang fra poolen til stranden. Du kan sidde i beachbaren eller evt. i en af strandrestauranterne og nyde en fantastisk solnedgang hver aften. Der er ca. 2 km til Els Golf club.og 30 km til lufthavnen.

Værelserne (kat 4+)

Store og flotte Deluxe værelser på godt 40m2 med skøn udsigt til regnskoven. Følg næsefuglen og aberne som kommer helt tæt på fra den vinduet eller Step Out balkonen. Værelserne er med lækkert trægulv og sofa med kaffebord. De har desuden elegante marmorbadeværelser med både badekar og regnskovsbruser. Alle værelser er med safebox, aircondition, fri wifi, hårføn, minibar, elkedel, 32" fladskærms TV, DVD afspiller og telefon. Mod tillæg 

Forplejning

Opholdet er med kæmpe luksuriøs morgenbuffet i top udvidet udgave. Serveres fra 07.00 til 10.00.

Attribut

Bar Ja
Hotelkategori 5
Pension 1/4
Antal værelser 178
Centrum 30 km
Internet Ja
Parkering Ja
Restaurant Ja
Wellness Ja