Glenmarie Golf & Country Club, Kuala Lumpur - Malaysia

Fakta om banen

  Banenavn   Glenmarie Golf & Country Club
  Beliggenhed   18 km vest for Kuala Lumpur.
  Designer   Max Wexler, USA. Redesignet i 2009 af Ted Parslow, Australier
  Etableringsår   1994
  Antal huller   36 huller - 18 huller par 72 Valley & 18 huller par 72 Garden
  Banelængde   Fra 6432 meter og 6325 meter
  Handicapkrav   Mænd 36, Kvinder 48
  Caddie   Obligatorisk. Evt. 2 pers om 1 caddie.
  Signaturhul   Hul 8, 14 og 17 på Valley og Hul 2, 11 og 13 på Garden.


Glenmarie Golf and Country Club byder på 2 flotte og veltrimmede baner med hver 18 huller beliggende i et smukt resortområde med tilhørende hotel. De 2 baner består af den kuperede og udfordrende Valley Course og den fladere og mere blomsterpyntede Garden Course. Et ægte mesterskabsanlæg som igen og igen rangerer på Top 10 listen af Malaysia´s bedste Golfbaner. Både i 2014 og 2016 var banen vært for EuroASIA touren, hvor Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen deltog i 2014, mens Søren Kjeldsen var med i 2016. 

Den tidligere gummiplantage "Glenmarie Rubber Estates" har ligget der hvor golfbanerne i dag er placeret. Landskabet fra dengang er et fremragende golf terræn, med små naturlige bakker og moderate højdeændringer. Banen er ualmindelig velplejet som en hel park  og der er et sirligt system af stier pyntet med blomsterrige buskadser. 

Valley Course har i hundredvis af fyrretræer og palmer flankeret langs kanterne på de relativ smalle fairways. Banen er kuperet og fra højderne er der spektakulær udsigter over banen og resort området. Vand kommer i spil på næsten alle huller og forbedrer banens skønhed endnu mere. De fleste huller på de konstant bølgende fairways er nydelig arrangeret på hver side af en malerisk menneskeskabt sø. Det er en bane med udfordringer.

Garden Course har en rig flora og fauna med en mangfoldighed af palmer og blomstrende buske. Igen er vandet i spil. En stor sø - som også er hjem for de lokale fugle - forstyrrer indspillet på flere huller. Banen er smuk anlagt nærmest i en bowle lignende gryde i et åbent terræn. En stor del af udfordringen på denne bane er, at undgå de forholdsvis dybe greenbunkers. En lettere holiday-bane hvor der ikke skal tænkes hele tiden.

SPIL BANEN
Begge baner er Par-72. Valley Course er krævende mens Garden Couse kan spilles af såvel letøvede som rutinerede kræfter. Umiddelbart tænker de fleste af vandet bliver Valley Course´s største udfordring. Men det er mere sandsynligt, at højdeforskellenee og de "blinde tee-offs" giver sved på panden. Vandet er kun for alvor farlig på 5-6 huller - særligt hul 4 hvor en bæk skal undgåes i drivet og hvor man senere skal lande på en lille ø-green.. Fairways på Garden Course skråner let ned mod de mange små søer på front-ni. I det hele taget er der vand i spil overalt på Garden Course, men kun få steder er det vanskelige passager. Det farligste på denne bane er ved green. Ud over de dybe bunkers er greens store og kuperede og du laver her flere 3-put end 1-put. Tænker du dig om og kombinerer det med dygtighed er der mange point at hente her. Greenspeed ligger  på mellem 9 og 11.

FACILITETER
Moderne GolfClub som samler på trofæer fra internationale turneringer. Glenmarie Golf and Country Club tilbyder fine bade og omklædningsfaciliteter, hvor der er håndklæder etc. til rådighed. Pro Shoppen er veludstyret med et moderne sortiment. Golf udstyr kan lejes og er ligeledes af god kvalitet.  Rundt på banen er nogle hyggelig Midway hytter, som serverer både mad og drikke. Disse er faktisk hyggeligere end restauranten, som er lidt for stor. Golfvogne er inkluderet i greenfee mens caddier er valgfri. A pro po golfvogne så er disse obligatoriske på disse baner. Klubben byder endviderer på olympisk størrelse swimmingpool, tennis, squash, fitness etc. 

Status:
Ring for priser på 7010 6343