Slice B Yp At Sea 1600
Rederi

Princess Cruises

Princess Cruises


Om rederiet

Princess Cruises blev grundlagt i 1965, hvor det første skib blev chartret for at sejle langs den mexicanske riviera. Næste destination blev Alaska, men det var først i 1984, at de fik bygget deres eget skib specielt til krydstogter. Skibet blev døbt Royal Princess af selveste Prinsesse Diana.

Siden er det gået slag i slag, og i dag består Princess Cruises' flåde af 15 flotte skibe med yderligere to på vej de kommende år.

Med Princess Cruises får du en krydstogtsoplevelse af høj standard. Her er især fokus på det kulinariske aspekt, underholdningen samt det brede udvalg af kvalitetsudflugter.

Skibene har en stilfuld og elegant indretning, der er mere hyggelig end prangende. På de nyere og større skibe i flåden er der godt med aktivitetsmuligheder for børn og unge, men ellers henvender Princess Cruises sig til et mere modent publikum.

Ruterne spreder sig udover det meste af verden, og hos Princess Cruises finder du mange spændende og anderledes ruter. Rederiet er bl.a. specialister i krydstogter til Alaska, Asien, Australien og Sydamerika. Krydstogterne starter og slutter ofte ikke samme sted, og programmet er sammensat således, at du kan kombinere 2-3 ruter, så du får et 2-3 ugers krydstogt uden at komme i land det samme sted flere gange.

 


Skibsklasser

Flåden er inddelt i forskellige skibsklasser. Skibe i samme klasse har som udgangspunkt samme opbygning og indeholder nogenlunde samme faciliteter. Interiøret vil være forskelligt, ligesom nyere skibe kan have nye faciliteter, som ikke findes på ældre skibe i samme skibsklasse.

Sphere Class
En helt ny serie af skibe, der bliver rederiets største med plads til ca. 4300 gæster. Indtil videre er der bestilt to skibe, hvoraf det første søsættes i 2024, mens det andet følger i 2025.

  • Sun Princess
  • Star Princess

Royal Class
Dette er rederiets største skibe. De har et væld af faciliteter og et bredt udvalg af restauranter og barer ombord, så der er noget for enhver smag. Alle skibene - med undtagelse af Sky Princess - er desuden kendetegnet med deres Seawalk, som er en gennemsigtig gangbro, der går udover havet på siden af skibet.

Skibene i Royal Class er søsat i perioden 2013 - 2021 og medtager ca. 3500 - 3700 gæster.

  • Discovery Princess
  • Enchanted Princess
  • Sky Princess
  • Majestic Princess
  • Regal Princess
  • Royal Princess

Crown Class
En serie af skibe, hvor der er fokus på det kulinariske med masser af flotte barer og lækre restauranter samt ekstra underholdning i form af f.eks. "Movie Under the Stars", der er en stor udendørs biograf på pooldækket.

Skibene i Crown Class er søsat i perioden 2006 - 2008 og medtager ca. 3100 gæster.

  • Ruby Princess
  • Emerald Princess
  • Crown Princess

Grand Class
Mellemstore skibe med mange faciliteter for dig, som gerne vil være lidt aktiv på din ferie. Her er bl.a. boldbane med mulighed for at spille volleyball og basket. Er du mere til ren afslapning, kan du nyde skibenes jacuzzier og spaområdet.

Skibene i Grand Class er søsat i perioden 1998 - 2004 og medtager ca. 2600 - 3200 gæster.

  • Caribbean Princess
  • Diamond Princess
  • Sapphire Princess
  • Grand Princess

Coral Class
Rederiets mindste skibe, som løbende er blevet renoveret, så de stadig lever op til Princess Cruises' høje standard. Klassiske skibe, som primært henvender sig til voksne. 

Skibene i Coral Class er søsat i 2003 og medtager ca. 2000 - 2200 gæster.

  • Coral Princess
  • Island Princess

Kahytter

Alle Princess Cruises' kahytter er moderne indrettet i lyse og venlige farver med lyse og gyldne træsorter. Kahytterne fås med to enkeltsenge eller en dobbeltseng beklædt med sengelinned i egyptisk bomuld og er udstyret med bl.a. tv og hårtørrer.

Kahytterne fås i flere forskellige kategorier i forskellige prisklasser.

  • Indvendige kahytter er placeret i skibets midte og er perfekte til dig, som primært vil opholde dig her for at sove og skifte tøj og hellere vil prioritere oplevelser i land.

  • Udvendige kahytter har et vindue, som ikke kan åbnes. Nogle er med koøje, mens andre har et firkantet vindue. Bemærk at nogle udvendige kategorier har begrænset udsyn, hvilket kan skyldes redningsbåde eller skibets konstruktion. Der findes også skibe, som slet ikke har udvendige kahytter.

  • Balkonkahytter har en decideret balkon med et bord og to stole, så du kan sidde udendørs og nyde udsigten under mere private forhold. Det giver dig den største frihed på rejsen, så du også har muligheden for at kunne trække dig lidt tilbage og slappe af på balkonen med en god bog og et glas vin.

  • Minisuiter og suiter har også balkoner og er typisk større end standardkahytterne, ligesom der her vil være lidt ekstra luksus og komfort.

Spisning

Pension ombord
Helpension er inkluderet i rejsens pris, så du har både morgenmad, frokost og aftensmad ombord på skibet. Måltiderne kan indtages i enten buffetrestauranten eller a la carte-restauranten. Derudover findes også et pizzeria og en burger & hotdog grill, hvor du også har fri adgang.

I a la carte-restauranten serveres hver aften en 4-retters menu, som du selv sammensætter ud fra menukortets mange muligheder. Menuen skifter dagligt både til frokost og aften.

Princess Cruises tilbyder "Anytime dining", så du hver dag selv bestemmer, hvornår du ønsker at spise indenfor restaurantens åbningstid. Det er dog også muligt at have en fast spisetid ved at vælge enten 1. seating ca. kl. 18.00 eller 2. seating ca. kl. 20.30. Du vælger dette ved bestilling af dit krydstogt.

Specialrestauranter
På skibene finder du også flere forskellige specialrestauranter. Vælger du at spise her, betaler du et tillæg herfor. Der findes to kategorier af specialrestauranter: Casual og Specialty. Casualty er typisk meget afslappede restauranter, der serverer mere fastfood-agtige retter så som pizza, BBQ og sushi, mens Specialty restauranter indbyder til lidt længere middage på steakhouses og seafoodrestauranter. 


Drikke- og fordelspakker

I buffetrestaurantens automater kan du frit tappe almindelig kaffe, te, vand og iste. For yderligere drikkevarer betaler du ombord efter forbrug eller vælger en af drikke- eller fordelspakkerne. Pakkerne skal vælges af alle rejsende i samme kahyt. Vi anbefaler at bestille dem hjemmefra, men det er også muligt at bestille dem første dag ombord.

En fordelspakke er en samlet pakke, som inkluderer andre services udover drikkepakken. Princess Cruises tilbyder to forskellige fordelspakker:

Princess Plus
Plus pakken kombinerer en drikkepakke med wi-fi og service charge og indeholder følgende fordele:

  • Plus drikkepakke
    Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails, øl og vine op til 15 USD pr. glas. Det gælder sodavand, juice, specialkaffe og te, energidrikke, smoothies og milk shakes. Vand fås i 0,5 liters flasker.
    Ønsker du at købe en hel flaske vin, større flasker vand eller sodavand og juice på dåse eller flaske, får du 25% rabat.
    Bemærk, at du skal være fyldt 21 år for at kunne få serveret alkohol, og at du max kan få 15 alkoholiske drikkevarer om dagen.
  • Casual specialrestauranter
    2 middage i løbet af dit krydstogt.
  • Luksusdesserter
    2 luksusdesserter pr. dag. Fås i Gelateria, Swirls og Coffee & Cones.
  • Wi-fi
    Ubegrænset wi-fi på en enhed pr. gæst.
  • Service charge
    Det obligatoriske service charge til besætningen.
  • OceanNow Delivery
    Levering af mad, drikkevarer m.m. til dig, uanset hvor på skibet, du befinder dig. 
  • Fitness
    2 træninger på fitnesshold.  


Pris:
60 USD pr. person pr. dag

 

Princess Premier
Premier pakken giver dig den fuldendte All Inclusive-oplevelse og indeholder følgende fordele:

  • Premier drikkepakke
    Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails, øl og vine op til 20 USD pr. glas. Det gælder sodavand, juice, specialkaffe og te, energidrikke, smoothies og milk shakes. Vand fås i 0,5 liters flasker.
    Ønsker du at købe en hel flaske vin, større flasker vand eller sodavand og juice på dåse eller flaske, får du 25% rabat.
    Bemærk, at du skal være fyldt 21 år for at kunne få serveret alkohol, og at du max kan få 15 alkoholiske drikkevarer om dagen.
  • Casual specialrestauranter
    Ubegrænset antal middage i løbet af dit krydstogt.
  • Specialty specialrestauranter
    2 middage i løbet af dit krydstogt.
  • Luksusdesserter
    Ubegrænset antal luksusdesserter. Fås i Gelateria, Swirls og Coffee & Cones.
  • Wi-fi
    Ubegrænset wi-fi på op til fire enheder pr. gæst.
  • Service charge
    Det obligatoriske service charge til besætningen.
  • OceanNow Delivery
    Levering af mad, drikkevarer m.m. til dig, uanset hvor på skibet, du befinder dig. 
  • Reserveret sæde i teateret
    Adgang til særlig sektion i teateret.
  • Fitness
    Ubegrænset antal træninger på fitnesshold.
  • Fotopakke
    Ubegrænset antal digitale billeder og tre fysiske.


Pris:
80 USD pr. person pr. dag

 

Drikkepakker
Det er også muligt at tilkøbe drikkepakker separat, men ønsker du en All Inclusive pakke med alkohol, bør du i stedet vælge en af fordelspakkerne, da drikkepakken i sig selv er dyrere.

Der tilbydes to forskellige pakker uden alkohol:

Classic Soda pakke
Inkluderer ubegrænset antal af sodavand og juice på glas samt smoothies og mocktails. 

Pris: 15 USD pr. person pr. dag plus 18% service charge

Zero Alcohol pakke
Inkluderer ubegrænset antal af sodavand og juice på glas, smoothies og milkshakes, energidrikke, mocktails samt specialkaffer, te og varm chokolade.
Ønsker du at købe vand på flaske eller sodavand på dåse, får du 25% rabat. 

Pris: 30 USD pr. person pr. dag plus 18% service charge


Udflugter

Princess Cruises tilbyder et stort udvalg af udflugter ved samtlige anløb. Disse kan bestilles hjemmefra eller ombord på skibet. Vi anbefaler at bestille hjemmefra i god tid, mens udvalget er størst. Visse udflugter har nemlig et begrænset antal pladser og kan derfor blive udsolgt. 

På visse destinationer er det også muligt at tilkøbe såkaldte cruisetours af 3-7 nætters varighed. Disse ligger enten før eller efter krydstogtet og inkluderer overnatninger og udflugter. Cruisetours er især populære i forbindelse med krydstogter i Alaska, hvor du kan komme længere ind i landet og opleve mere af vildmarken.

Du kan se mere om udvalget af udflugter ved de forskellige anløb her hos rederiet.
Det er også her, du bestiller udflugterne, hvilket er muligt fra 100 dage før afrejse.


Internet

Der kan tilkøbes internetadgang online eller ombord på skibene.

Generelt er forbindelserne til internettet ombord på krydstogtskibe ikke at sammenligne med de forbindelser vi er forvænte med herhjemme. Da der er tale om maritime satellitforbindelser, kan de være ustabile - især på dage til søs, hvor du befinder dig i langt fra land.

De fleste af Princess Cruises' skibe har dog MedallionNet, som giver et mere stabilt internet end normalt på krydstogter. Tilkøber du MedallionNet, har du ubegrænset adgang til internettet, så du både kan surfe, tjekke e-mails, chatte og streame film og musik.

Pris: 15 USD pr. enhed pr. dag.
Kan ikke bestilles enkelte dage, men skal bestilles til hele krydstogtets længde.


Værd at vide

Underholdning og aktiviteter
Der er altid noget at give sig til ombord, og det meste koster ikke ekstra.
Hvilke faciliteter, du finder ombord, varierer fra skib til skib, men alle har swimmingpools og jacuzzis, hvor du kan slappe af og nyde livet, samt fitnesscenter og løbebane til dig, der gerne vil være lidt mere aktiv. Mange skibe har også minigolf og sportsbaner, hvor du kan vise dine færdigheder med kølle og bold.

Derudover arrangeres der også forskellige konkurrencer samt undervisning i f.eks. dans og madlavning. Nogle af disse kurser er mod betaling.

Om aftenen kan du overvære flotte forestillinger i skibets imponerende teater, slå dig løs på barernes og diskotekets dansegulv, synge karaoke og meget mere. Ombord findes også et kasino, hvor du kan prøve lykken, men det kræver selvfølgelig en indsats.


Påklædning

Helt generelt er påklædningen ombord meget afslappet, og du kan derfor pakke kufferten, som du ville gøre til en hvilken som helst anden rejse, hvor du tager hensyn til vejret og aktiviteter undervejs.

Der er ingen krav om fine kjoler eller slips og jakkesæt, så om aftenen kan du klæde dig som du ville på en almindelig pæn restaurant. Det er dog ikke tilladt med badetøj, tanktops og kasketter i restauranten om aftenen, og mænd skal bære langbukser og lukkede sko.


Rygning
Der må kun ryges på de særligt afmærkede områder på dækket. Enkelte skibe har også en cigar lounge, hvor det er tilladt at ryge. Rygning i kahytten eller på ens balkon er altså ikke tilladt og vil medføre en bøde. 


Børneklubber
Alle Princess skibe (med undtagelse af Pacific Princess) har særlige lokaler med aktiviteter for børn og teenagere. Aktiviteterne er inddelt i forskellige aldersgrupper, så der er noget for alle. Her findes bl.a. faciliteter til diverse kreative hobbier, legeborde, videofilm og computerspil. Børneklubberne er bemandet med uddannet engelsktalende personale.

 

 

 


Særlige behov ombord

Handicapvenlige kahytter
Der findes handikapvenlige kahytter ombord på alle skibene. De har bredere døre og ingen dørtrin og er indrettet med mere gulvplads, så det er lettere at komme rundt i kahytten med en kørestol.
Der er flere elevatorer på samtlige dæk, således du kan komme rundt uden at skulle benytte trapper. Ligeledes er der flere steder på skibet - bl.a. i teateret - særligt reserverede pladser for kørestolsbrugere.

Rollator
Har du behov for en rollator ombord, skal du selv medbringe denne. Når den ikke er i brug skal den opbevares inde i kahytten. Dette gælder også for kørestole.

Allergier
Lider du af en form for fødevareallergi - f.eks. glutenallergi - anbefales du at gøre tjeneren opmærksom på dette den første aften. Restaurantens menukort og skilte i buffeten markerer de mest gængse allergener, så det er enkelt at undgå disse. Er du i tvivl, kan du spørge tjeneren.

Graviditet
Gravide kan tage på krydstogt, så længe rejsen er afsluttet inden graviditetens 24. uge. Lægeerklæring, hvoraf det fremgår, hvor langt i graviditeten du er, samt at du er egnet til at rejse, skal medbringes. Lægeerklæringen skal være på engelsk. 


Service charge

Service charge - eller populært sagt drikkepenge - er obligatorisk, og der er en fast takst afhængig af kahytstype.

  • Indvendig, udvendig og balkonkahyt: 16 USD pr. person pr. dag
  • Minisuite og Club Class kahyt: 17 USD pr. person pr. dag
  • Suite: 18 USD pr. person pr. dag

Beløbet bliver automatisk lagt på din kahytsregning ombord.
Har du valgt enten en Plus eller Premier fordelspakke, er service charge inkluderet, og du vil da ikke blive opkrævet beløbet ombord.


MedallionClass

Mange af Princess Cruises' skibe tilbyder den særlige MedallionClass oplevelse.

MedallionClass er inkluderet i prisen uanset hvilken kahytstype, du har valgt.

Du får udleveret en særlig Ocean Medallion, som du kan hænge om halsen, sætte om håndleddet eller blot opbevare i lommen. Denne medaljon indeholder en chip, som gør mange ting ombord nemmere. Bl.a. kan den låse døren til din kahyt op og registrere dine indkøb ombord. 

Via den tilhørende app kan du hurtigt få en oversigt over aktiviteterne ombord og udflugter i land og se restauranter og butikkers åbningstider. Du vil også kunne lokalisere dine medrejsende og sende dem en besked. Det er også muligt - mod et gebyr - at bestille f.eks. mad og drikkevarer til levering, hvor du befinder dig.

MedallionClass giver dig en mere smidig og kontaktløs oplevelse ombord på skibet.


Captain's Circle

Captain's Circle er Princess Cruises' loyalitetsprogram, hvor du kan optjene rabatter og andre fordele.

Når du foretager checkin på dit første krydstogt med Princess Cruises tildeles du et Captain's Circle medlemsnummer. 

Der findes tre* niveauer af medlemskab, og du avancerer ved at sejle med rederiet. 

  • Gold.
    Efter at have gennemført første krydstogt opnår du bl.a. disse fordele:
    Rabat på udvalgte krydstogter
    Adgang til særlige arrangementer ombord
  • Platinum.
    Efter at have gennemført 5 krydstogter eller samlet sejlet i 50 dage opnår du bl.a. disse fordele:
    50% rabat på MedallionNet internetpakke
    10% rabat på fotos ombord
    10% rabat på behandlinger i Lotus Spa
    Priority boarding
    Mulighed for at bestille plads i restauranterne straks efter booking
  • Elite.
    Efter at have gennemført 15 krydstogter eller samlet sejlet i 150 dage opnår du bl.a. disse fordele:
    10% rabat på udflugter
    10% rabat i butikkerne ombord
    Fri afbenyttelse af minibaren én gang
    Vinsmagning ombord
    Tøjvask og skopudsning

*egentlig er der 4 niveauer, men niveau 2 (Ruby) giver ingen ekstra fordele for danske statsborgere.


Hvorfor vælge Princess Cruises

Princess Cruises er særligt for dig, som sætter stor pris på et højt serviceniveau og lækre gastronomiske oplevelser ombord. Tempoet ombord er også en kende mere roligt end hos mange andre rederier.

De mange spændende ruter i bl.a. Alaska, Asien og Sydamerika er også en af grundene til at vælge Princess Cruises. Ofte er deres anløb ekstra lange, hvilket giver dig mere tid til at opleve de forskellige steder, der besøges på krydstogtet. Der tilbydes også ekstraordinære udflugter på destinationerne.

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller book din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat

Alle skibe (17)

Coral Princess
Coral Princess
Coral klassen
Princess Cruises
Sun Princess
Sun Princess
Sphere klassen
Princess Cruises
Ruby Princess
Ruby Princess
Crown klassen
Princess Cruises
Emerald Princess
Emerald Princess
Crown klassen
Princess Cruises
Star Princess
Star Princess
Sphere klassen
Princess Cruises
Island Princess
Island Princess
Coral klassen
Princess Cruises
Caribbean Princess
Caribbean Princess
Grand Class
Princess Cruises
Diamond Princess
Diamond Princess
Grand Class
Princess Cruises
Sapphire Princess
Sapphire Princess
Grand Class
Princess Cruises
Grand Princess
Grand Princess
Grand Class
Princess Cruises
Crown Princess
Crown Princess
Crown klassen
Princess Cruises
Discovery Princess
Discovery Princess
Royal Class
Princess Cruises
Enchanted Princess
Enchanted Princess
Royal Class
Princess Cruises
Sky Princess
Sky Princess
Royal Class
Princess Cruises
Majestic Princess
Majestic Princess
Royal Class
Princess Cruises
Regal Princess
Regal Princess
Royal Class
Princess Cruises
Royal Princess
Royal Princess
Royal Class
Princess Cruises

Krydstogtrejser med Princess Cruises

Last minute
110 nætter 30/04/2024 - 20/08/2024
World Cruise fra Sidney med Coral Princess
162.594,-
Fra pris
Last minute
74 nætter 30/04/2024 - 13/07/2024
Europa fra Sidney med Coral Princess
Ring for pris
Last minute
56 nætter 30/04/2024 - 25/06/2024
Europa fra Sidney med Coral Princess
87.513,-
Fra pris
Last minute
31 nætter 30/04/2024 - 31/05/2024
Asien & Det Indiske Ocean fra Sidney med Coral Princess
Ring for pris
Last minute
7 nætter 30/04/2024 - 07/05/2024
Alaska fra Vancouver med Ruby Princess
7.100,-
Fra pris
Last minute
8 nætter 30/04/2024 - 08/05/2024
Alaska fra Vancouver med Grand Princess
Ring for pris
Last minute
20 nætter 30/04/2024 - 20/05/2024
Caribien fra Fort Lauderdale med Emerald Princess
Ring for pris
Last minute
10 nætter 30/04/2024 - 10/05/2024
Caribien fra Fort Lauderdale med Emerald Princess
Ring for pris
Last minute
19 nætter 30/04/2024 - 19/05/2024
Transatlantisk fra Sidney med Coral Princess
20.027,-
Fra pris
Last minute
12 nætter 03/05/2024 - 15/05/2024
De Britiske Øer fra Southampton med Regal Princess
9.561,-
Fra pris
Last minute
15 nætter 04/05/2024 - 19/05/2024
Transatlantisk fra Fort Lauderdale med Caribbean Princess
6.951,-
Fra pris
Last minute
14 nætter 04/05/2024 - 18/05/2024
Transatlantisk fra Fort Lauderdale med Caribbean Princess
Ring for pris