MSC Cruises

MSC Cruises er italiensk og har mere end 20 års erfaring med krydstogter. De har en flåde på 16 flotte krydstogtskibe og flere er på vej. Skibene er i forskellig størrelse med plads til mellem 1550 og 4350 passagerer. Alle skibe er alle indrettet med italiensk design for øje. Der er sat focus på en god og afslappet atmosfære selvom alle omgivelser er elegante. Besætningen har alle erfaring fra forskellige områder af turistfaget. Hovedsproget om bord er engelsk, og besætningen er internationalt sammensat. Serviceniveauet ombord er højt og personalet gør alt, hvad de kan, for at du skal trives om bord. MSC Cruises er anbefales, både til familier og folk der rejser uden børn.

MSC Cruises romantiske ånd lever og ånder i hvert skib og danner en moderne flåde af uovertruffen stil og elegance. Hvert eneste fartøj er en blanding af traditionelt håndværk og banebrydende design på sin egen unikke måde. Fra den intime harmoni på Lirica klassen gennem de sofistikerede toner af Musica klassen til de majestætiske flagskibe i Fantasia klassen. Alle skibe er unikke på sin egen måde og skabt til eksklusiv fornøjelse.

Drikkevare pakker

Allerede hjemmefra kan du forudbestille forskellige drikkevare pakker til dit krydstogt. Vi anbefaler at bestille den sammen med dit cruise.
Bemærk: Børn 0-17 år / Voksne 18+


EASY pakken***

Easy drikkepakken gælder til ubegrænset drikkevarer per glas op til 6 EUR eller 5 USD*. Vælg mellem: Fadøl, husets vin i glas, udvalg af spiritus, cocktails og aperitifs, alkoholfrie cocktails indenfor prisklassen, sodavand og juice i glas, vand på flaske. Dertil kommer varme drikke som kaffe, espresso, cappuccino, caffe latte, te og cacao.


Premium pakken

Premium drikkepakken gælder til ubegrænset drikkevarer per glas op til 10 EUR eller 12 USD**. Vælg mellem: Alle typer fadøl og øl på flasker fra barlisten, vin på glas indenfor prisklassen, alle cocktails indenfor prisklassen, standard og premium spiritus, aperitifs, likører og bitters, sodavand og juice på glas, vand i flaske. Dertil kommer varme drikke som kaffe, espresso, cappuccino, cafe latte, te og cacao. 


Premium Plus pakken

Premium Plus drikkepakken gælder til ubegrænset drikkevarer per glas - ingen prisbegrænsning. Her er et ekstra stort udvalg af spiritus. Den gælder til champagne i glas, alle slags vin i glas fra både restauranter og barer, samtlige cocktails inklusiv cocktails med champagne, aperitifs, likører og bitters, drikkevarer i temabarerne, sodavand og juice i glas, vand på flaske. Dertil kommer varme drikke som kaffe, espresso, cappuccino, cafe latte, te og cacao. Drikkevarer og snacks fra minibaren, samt drikkevarer og mad fra roomservice. Desuden fås 30% på hele flasker vin og champagne fra vinlisten. 


Alkoholfri pakke og børne pakke

Ubegrænset drikkevarer af alkoholfrie drikkevarer, sodavand, energidrikke, vand på flaske, juice i glas. Dertil kommer kaffe, espresso, cappuccino, cafe latte, te og cacao. Softice. 

* = 6 EUR for Middelhavet, Nordeuropa, Emiraterne, Antillerne og Cuba krydstogter. 5 USD for Sydamerika krydstogter. Ubegrænset drikke af udvalgter drikkevarer for Caribien og Nordamerika - hvilke drinks der er inkl. vil fremgå af barlisten ombord. 
** = 10 EUR for Middelhavet, Nordeuropa, Emiraterne, Antillerne og Cuba krydstogter. 12 USD for Caribien og Nordamerika krydstogter. 10 USD for Sydamerika krydstogter. 
*** = Easy Pakken er inkl. i Aurea-oplevelsen. Opgradering mod tillæg er muligt.


Drikke pakker priser pr. dag i DKK
     Middelhavet - Nordeuropa
- Emiraterne
  Miami og New York   Caribien fra Antillerne,
Cuba og Cozumel
  Sydamerika
  Easy Pakken   220,-   220,-  220,- 220,-
  Premium Pakken   290,-   390,- 290,- 350,-
  Premium Plus Pakken   410,-   490,- 410,- 410,-
  Alkoholfri Pakken   140,-   180,- 140,- 160,-
  Børne Pakken
  Børnealder
  100,-
2-17 år
  100,-
2-17 år
100,-
3-11 år
100,-
2-17 år

Generelt

Drikkevarepakker skal bestilles senest 21 dage før afrejse eller sammen med rejsen. Pakkerne skal bookes af alle gæster, der bor i den samme kahyt, eller som blot rejser sammen og ønsker at spise ved samme bord. Vi gør opmærksom på at ikke alle pakker kan købes på alle krydstogter.

OBS: Drikkevarepakker kan kun købes hjemmefra for krydstogter på 4 nætter eller mere. For krydstogter på mindre en 4 nætter kan drikkepakker købes ombord, men der kommer et servicegebyr på 15%.


 

Spa pakker

Ombord på MSC er der mulighed for at forkæle dig selv med lækre og afslappende spa-behandlinger. Ved bestilling inden afrejse er der mange penge at spare. Drikkevarepakker skal bestilles senest 10 dage før afrejse eller sammen med rejsen.


Beauty Light pakke

Personlig konsultation, velkomst urtete, Bali hovedbundsmassage 20 min., Spa manicure, Spa pedicure, Shampoo sæt, adgang til den termiske spa under hele krydstogtet.
Pris ombord 300 Euro
Bestil hjemmefra 1.290 kr.


Platinum Relax pakken

Personlig konsultation, velkomst urtete, Balinesisk massage 45 min., Ansigtsbehandling 60 min., adgang til den termiske spa under hele krydstogtet.
Pris ombord 300 Euro
Bestil hjemmefra 1.290 kr.


Aurea body & mind pakken

Personlig konsultation, velkomst urtete, Balinesisk massage 60 min., Aurea del Mare shells-massage 50 min., Ansigtsbehandling 60 min., Kropsbehandling Aurea Thalassa 90 min., adgang til den termiske spa under hele krydstogtet.
Pris ombord 553 Euro
Bestil hjemmefra 2.190 kr.


Aurea Dream pakken

Personlig konsultation, velkomst urtete, Balinesisk massage 45 min., Himalayan Dream massage med fossile salte 45 min., Ansigtsbehandlings og kropsmassage hydra plus 60 min., adgang til den termiske spa under hele krydstogtet.
Pris ombord 486 Euro
Bestil hjemmefra 2.050 kr.


Golden Jasmine pakken

Personlig konsultation, velkomst urtete, Balinesisk massage 45 min., Balinesisk massage med fodzoneterapi 45 min., Ansigtsbehandling 60 min., Bali Thalasso Flower and Sea 120 min., adgang til den termiske spa under hele krydstogtet.
Pris ombord 558 Euro
Bestil hjemmefra 2.190 kr.


Platinum Rose pakken

Personlig konsultation, velkomst urtete, Balinesisk massage med varme lavasten 45 min., Balinesisk massage 60 min., 2 Bali Sun Rise Lulur ansigts- og kropsbehandling 90 min., Bali Thalasso Sea and Volcanoes 120 min., adgang til den termiske spa under hele krydstogtet.
Pris ombord 691 Euro
Bestil hjemmefra 2.950 kr.

Forbehold for ændringer


 

Før afrejse

Et krydstogt handler om hygge og afslapning kombineret med store og afvekslende oplevelser uden du skal stresse med at pakke ud og pakke igen. Det er din ferie vi snakker om, så det hele skal være i orden inden afrejse. For at være så godt forberedt som muligt er der her nogle praktiske informationer, som vi anbefaler du læser inden afrejse.


Ombordstigning

Ombordstigningen begynder på tidspunktet angivet på din krydstogtsbillet. Check-ind lukker halvanden time før skibet skal afgå, med undtagelse af amerikanske havne, hvor check-ind lukker to timer før afgang. For nogle destinationer er det muligt at checke ind online på hjemmesiden, men dette er ikke et krav.


Online check-in

Du kan lave online check-in hjemmefra på www.msccruises.dk. Dette skal ske senest kl. 00.00 to dage (48 timer) før afrejsedatoen. Ved online check-in skal bookingnr, fornavn og efternavn skrives præcis som på de udstedte billetter. Bemærk venligst, at alle passagerer i samme kahyt skal registreres samtidig.

Ved ombordstigning skal skilte og anvisninger for MSC WEB CHECK-IN følges. Denne service er tilgængelig i følgende ombordstigningshavne: Amsterdam, Barcelona, Bari, Civitavecchia, København, Genova, Kiel, Marseille, Napoli, Palermo, Valencia og Venedig. Alle MSC Yacht Club’s gæster, har en egen eksklusiv check-in skranke, og vil få hjælp med bagagen af butler-teamet i terminalen, som vil eskortere gæsterne til en speciel kø, som giver en hurtigere check-in service. Efter anmodning vil butleren også pakke gæsternes kufferter ud.

Ved ombordstigning bør passagerere gøre følgende (i den angivne rækkefølge):

  • Levere bagagen til de udpegede medarbejdere, der vil sørge for at den bliver bragt direkte til ens kahyt. Al bagage skal mærkes på forhånd med navn og efternavn, skibets navn, kahytnummer og afrejsedato samt afrejsehavn.
  • Gå til check-in skranken med din krydstogtsbillet og alle personlige rejsedokumenter.
  • Efter kontrol af dokumenterne vil passagererne modtage et Cruise Card. Dette er et magnetkort, der anvendes om bord til betaling af udflugter, barregninger, vaskeri, kahyt-service, frisør skønhedssaloner, toldfri butikker, fotograf og servicegebyr. For at aktivere

indkøb med et Cruise Card skal passagererne enten registrere deres kreditkort eller give et kontantbeløb. Personlige checks accepteres ikke. Følgende kreditkort kan registreres om bord: Visa, Visa Electron, Mastercard, Diners, JCB og American Express. Dette kontantløse system gælder på alle skibe.


Ombordstigning ved krydstogt kombineret med MSC flyrejse

Bemærk at dette kun gælder såfremt der specifikt står at flyrejsen er arrangeret af krydstogtselskabet. De fleste flybilletter er med billigste fly til nærmeste havn - ofte med lavprisselskaber. I disse tilfælde gælder nedenstående ikke. For krydstogter, der også omfatter flyforbindelser, skal passagerer checke ind ved lufthavnens check-in-skranke mindst to timer før flyet afgår. Ved ankomsten til den internationale lufthavn på destinationen vil passagererne blive modtaget af repræsentanter for krydstogtet, og der er arrangeret transfer til havnen.

Rejsedokumenter og visa

  • USA: Internationale rejsende, som ønsker at rejse til USA er nu omfattet af skærpede sikkerhedskrav. Alle kvalificerede rejsende, der ønsker at rejse til USA med fly eller skib under det såkaldte Visa Waiver Program (VWP), hvor man er fritaget for at ansøge om          visum, skal have en elektronisk rejsetilladelse forud for ombordstigning. For at undersøge, hvilke land eder deltager i VWP, og for yderligere information, bedes du gå til hjemmesiden https://esta.cbp.dhs.gov/
  • Egypten, Marokko og Gibraltar: For mindreårige, der rejser til disse lande, henledes opmærksomheden på at ”Birth Certificate with travel abroad authentication” og ”Identity Certificate for children” ikke længere betragtes som gyldige. Børn under 15 år skal              derfor have eget pas.

Denne information er opdateret i maj 2014.


Bagage på krydstogtet

Gæsterne opfordres til at begrænse deres bagage til én indchecket kuffert per person, som ikke bør overstige 75x50x29cm i størrelse og 30 kg i vægt, og ét stykke håndbagage per person, som ikke bør overstige 55x35x25cm.

Barnevogne og kørestole kan alltid medtages. Al bagage skal opbevares i kahytten. Husk at medbringe dine kuffertmærker i din håndbagage, da de er nødvendige ved ombordstigningen og vedhæft dem, når du ankommer til ombordstigningshavnen. Bemærk venligst, at værdifuldt bagage medføres om bord på passagerens eget ansvar. Passagerer rådes til at bære al form for medicin, dokumenter og andre lignende personlige ejendele i deres håndbagage.


Bagage på fly

Internationale flyselskabers bagageregler indebærer begrænsninger på bagagens størrelse og vægt; den tilladte bagagemængde bør bekræftes ved reservation. Flyselskaber forbeholder sig ret til at opkræve et tillæg for ekstra bagage. MSC Cruises påtager sig intet ansvar for problemer, der opstår i lufthavnen ved afgang eller ankomst.

Som en sikkerhedsforanstaltning kan vagtpersonalet undersøge en passager og/eller hans/hendes bagage og konfiskere eventuelle atrikler, som rederiet finder er en sikkerhedsrisiko for passagerer, besætning eller skib (såsom våben, dykkerknive, elkedle, strygejern). Om bord har personalet rett il at fjerne eventuelle drikkevarer i passagerernes bagage. Disse vil blive returneret aftenen inden man går man går fra borde. Passagerer har ikke lov til at medbringe uemballerede fødevarer om bord.


Sundhedstilstand og lægelige krav

Passagerer med fysiske eller psykiske handicap henvises til paragraf 7 i bestillingsbetingelserne. Passageren indestår for, at han eller hun er egnet til at rejse til vands og i luften og at hans/hendes adfærd eller tilstand ikke vil forringe sikkerheden eller bekvemmeligheden for skibe, fly og/eller de øvrige passagerer. Alle passagerer med en tilstand, der kanpåvirke egnetheden til at rejse, skal indsende en lægeerklæring forus for reservationen. Uden dette certifikat kan ombordstigning forbydes. Enhver specifik transport og/eller logi og/eller behov for for bistand skal meddeles på reservationstidspunktet, og er afhængig af tilgængelighed. Skibene er ikke udstyret med specialiserede værelser/udstyr/lægehjælp.

Gravide kvinder skal på reservationstidspunktet fremlægge en lægeerklæring, der bekræfter deres egnethed til at rejse om bord på et krydstogtskib i den givne periode og den aktuelle rejseplan. MSC Cruises kan ikke under nogen omstændigheder acceptere reservation af en gæst, eller have en gæst ombord, der vil være i 24. svangerskabsuge eller mere ved slutningen af krydstogtet. MSC Cruises er ikke på nogen måde ansvarlig for konsekvenserne som følger af en passagers manglende evne til at rejse, uanset hvorvidt denne manglende evne er indlysende eller ej. Der gives ingen tilbagebetaling eller erstatning til passagerer, som ikke kan starte eller fortsætte rejsen på grund af deres egen manglende evne.


Vaccinationer

Kontakt din egen læge for at få råd og vejledning, før du rejser. MSC Cruises fralægger sig ethvert ansvar for passagerer, som ikke følger de anbefalinger og anvisninger, der er forbundet med forebyggelse af infektionssygdomme.


Lægetjeneste

Alle vores skibe har et veludstyret medicinsk center, som overvåges af en læge og medicinsk personale. Det medicinske center er åbent på de tidspunkter, der er angivet i ”Dagens program”. Nødtjenester er til rådighed døgnet rundt ved at ringe til nødhjælpsnummeret. Selv om udvalget af medicin om bord er omfattende, er det ikke sikkert at at det dækker dine præcise personlige behov, og derfor foreslår vi alltid, at gæsterne medbringer en forsyning af deres egen, receptpligtige medicin. Man skal betale for lægelige tjenester om bord. Taksterne er opslået i det medicinske center og vil automatisk blive debiteret til dit Cruise Card.


Sunde solvaner

De vigtige råd til fornuftige vaner på en solferie er: 

  • Ta’ flere pauser fra solen i det tidsrum, hvor solen er stærkest, typisk mellem klokken 11 og 16. Søg skygge under en parasol, nyd en lang frokost i skyggen, ta’ en shoppingtur midt på dagen - eller gør som de lokale og hold siesta!
  • Dæk bar hud med tøj, der dækker til knæ og albuer. Brug hat med bred skygge og husk solbriller.
  • Brug solcreme på bar hud, hvor tøj eller skygge ikke dækker. På en solferie anbefales høj faktor (30+) og i rigelige mængder: Én krop – én håndfuld.

EMERGENCY CONTACT

Ved bestilling af krydstogt forlanger MSC at der oplyses et navn og telefonnr. på nær pårørende til brug i nødstilfælde.


MSC Club medlemmer

Det eneste, du behøver for at få  udbytte af de privilegier, der er forbeholdt MSC Club-medlemmer under krydstogtet, er et MSC CLUB Kort. Kortet skal vises, hver gang du køber noget eller benytter dig af en service, hvor medlemsskabet giver rabat. For yderligere information eller hjælp kontakt MSC CLUB INFO POINT om bord. Efter krydstogtet kan du checke dine MSC CLUB point på MY MSC AREA på hjemmesiden www.msccruises.dk.


 

Under krydstogtet

Måltider

Tidspunkterne for servering af måltider tager udgangspunkt i den aktuelle geografiske position og skibets sejlplan og oplyses i det daglige program.

  • Morgenmad serveres i skibets restauranter og i buffeten mellem ca. 06.30-07.00 og frem til ca. 09.30-10.00. Kontinental morgenmad kan serveres i kahytten via roomservice og serveres efter ønske på alle dage bortset fra afrejsedagen. Morgenmad i kahytten          kan bestilles ved at udfylde blanketten, som derefter hænges på kahyttens dørhåndtag, eller ved at ringe til receptionen.
  • Frokost serveres i restauranterne og i buffeten mellem ca. 12.00 og ca. 14.30.
  • Middagen serveres i restauranterne i to seatings - se tiderne på dit Cruise Card. Som alternativ til Hovedrestauranten - er også Buffet Restauranten åben for Middag hvilket giver ekstra valgmulighed når middagen skal nydes.

MSC Cruises har for nylig også introduceret mere fleksible åbningstider for Buffetserveringen, så buffetrestauranter nu har åbent non-stop 20 timer i døgnet fra kl. 06 til kl. 02. Oveni den ekstra valgmulighed som Buffet Restauranten tilbyder, gør vi opmærksom på at også Pizzeria (og Kebab hvor muligt) er gratis som følger: Åbner: 1 time efter start på 1. sitting - Lukker: 15 minutter efter start på 2. sitting. Pizzeria er åben til Middag på Galla Aftener.

Middagsreservationer til special-  og à la carte-restauranterne (hvor disse findes) foretages via hovmesteren eller din opvarter. Middagsreservationer til specialarrangementer og à la carterestauranter (hvor disse findes) kan foretages ved at ringe til receptionen..

  • Det autentiske ”wild west”-køkken og den tilhørende atmosfære finder du på Tex-Mex-restauranterne El Sombrero (MSC Fantasia) og Santa Fe (MSC Splendida).
  • Til en ægte orientalsk aften kan Shanghai restauranten (MSC Orchestra) friste med autentiske kinesiske retter, mens Kaito Sushi Bar (MSC Poesia og MSC Musica) tilbyder japanske specialiteter, og Oriental Plaza (MSC Magnifica) tilbyder en lang række autentiske        kinesiske, japanske, indonesiske, indiske og thailandske specialiteter.
  • Alle MSC Yacht Clubs gæster (MSC Divina, MSC Splendida, MSC Preziosa og MSC Fantasia) kan døgnet rundt nyde en eksklusiv room service-menu og kan i dagens løb vælge mellem et stort udvalg af småretter og forfriskninger, serveret af vores butlere i Top             Sail Lounge og ved The One Pool. Desuden, og kun for MSC Yacht Clubs gæster, vil den traditionelle English High Tea blive serveret hver dag i Top Sail Loung fra ca. 16.30.

Specialmad

Der kan serveres specialdiæter om bord. Gæsterne bedes oplyse dette, når rejsen bestilles. MSC Cruises har et tæt samarbejde med AIC, Associazione Italiana Celiachia (det italienske cøliakiforbund) med henblik på at tilbyde glutenfrie alternativer i restauranterne ombord på MSC Preziosa, MSC Divina, MSC Splendida, MSC Fantasia, MSC Magnifica, MSC Musica, MSC Orchestra og MSC Poesia, som sejler i Middelhavet, De Kanariske Øer og i Nordeuropa. MSC Lirica , MSC Opera, MSC Sinfonia og MSC Armonia tilbyder færdigpakkede glutenfrie produkter som snacks, kager, croissanter, sandkager og muffins til sine gæster.


Rygepolitik

MSC Cruises respekterer alle sine gæsters behov og ønsker. På linje med de globale standarder er de områder, hvor rygning er tilladt, generelt færre end de røgfri områder, men rygning er tilladt på særlige områder på skibene (hovedsagelig udvalgt med henblik på øget eller tilpasset ventilation).


Rygning er generelt ikke tilladt i noget område, hvor der serveres mad (buffeter og restauranter), i lægeområder, børneområder, korridorer eller elevatorfoyerer, i områder, hvor gæster samles i grupper til sikkerhedsøvelser, for at gå fra borde eller i forbindelse med udflugter, på offentlige toiletter eller i barer i direkte tilknytning til områder, hvor der serveres fødevarer. Rygning frabedes på det kraftigste i alle kahytter, og som følge af den særlige og dokumenterede risiko for brand er rygning på kahytsbalkonerne altid forbudt.

Rygning er tilladt i adskillige barer på samtlige skibe, og på den ene side (vist med skilte) af de største udendørs pooldækområder, hvor der er askebægre til rådighed. Gæsterne anmodes af krydstogtsdirektøren og i skibets daglige program om ikke at kaste cigaretskod ud over skibssiden, hvor de kan blive blæst tilbage om bord og give anledning til brand.


Butikker og service ombord

De toldfri butikker om bord har et bredt udvalg af de bedste mærker. Her sælges tøj, kosmetik og parfumer, smykker, film- og fotografiudstyr, briller, solcreme, tobak og alkoholiske drikkevarer samt en lang række produkter med MSC’s logo. På alle skibe er der frisør- og skønhedssaloner, sauna og massageafdeling, motionscenter, vaskeri og fotograf. Priserne oplyses om bord. Alle MSC Yacht Clubs gæster kan benytte sig af muligheden for privat shopping, eksklusiv forevisning af udvalgte smykker i deres kahyt samt personlig levering af indkøbene direkte til deres suite. Bemærk, at alkoholiske drikkevarer, indkøbt i de toldfri butikker, ikke må indtages om bord, og at de udleveres til passagererne aftenen inden, man går fra borde.


Påklædning

At rejse med MSC Cruises er en behagelig blandning af afslappende øjeblik, fester, middage, sportaktiviteter og udflugter i land. Så når du pakker din taske, sørg for at du pakker tøj, der passer til ethvert tilfælde.

  • Hverdagstøj anbefales til ’hverdagen’ om bord, og til udflugter.
  • For uformelle aftener, anbefaler vi sommerkjoler til damer og en lettere jakke til herrer.
  • For gallaaftener er dresscoden mere formel. Vi foreslår smoking eller mørkt jakkesæt og slips til herrer og en finere dragt, formel kjole eller cocktailkjole til damer.

Vi holder også tematiske fester, både om dagen og om aftenen, så husk at pakke dine flotteste og mest blomstrede outfits fra 60-erne og 70-erne, pak noget hvidt for at deltage i White Party, og glem ikke at tage noget grønt, hvidt og rødt med, for at fejre på italiensk under MSC Little Italy underholdningen. For sportselskere, er gymnastiksko og workouttøj et must på fitnesscentret  og på yoga- og danseklasser, hvor de er tilgængelige.

Vi anbefaler også, at du medbringer en pullover eller sjal til at håndtere forskellen i temperatur mellem det airconditionerede indre af skibet og dæk områder.
For udflugter til religiøse steder, anbefaler vi passende beklædning (dækket knæ og skuldre, ingen nedringede toppe).


Servicegebyr

Under dit krydstogt vil du opleve personale overalt på skibet der yder dig en fremragende service. De er understøttet af lige så meget personale der arbejder bag facaden for at sikre at du nyder hvert et øjeblik ombord. MSC Cruises tilfører et dagligt Hotel servicegebyr til din konto ombord, baseret på din valgte rejserute og antallet af dage du modtager services. Hotel servicegebyret sikrer at vi fastholder den højeste kvalitetsstandard på services for vores gæster. De daglige beløb herunder er kalkuleret med tanke på dette og kan ikke ændres. Hvis du skulle ønske at fjerne nogen af de daglige hotel servicegebyrer i den usandsynlige situation et du ikke modtager tilfredsstillende service, kan det ske ved at kontakte Guest Relations Manager ombord.

Voksne betaler mellem 8-10 Euro pr. nat
Børnepriserne varierer fra rute til rute, men store børn betaler typisk halv pris og de mindste under 3 år er gratis

MSC Cruises anbefaler ikke at give drikkepenge til enkelte besætningsmedlemmer.

Servicegebyr i baren
Et 15 % servicegebyr pålægges per automatik på alle indkøb i baren.

Servicegebyr i spa
Et 15 % servicegebyr pålægges per automatik på alle spa-behandlinger der købes ombord og betales samlet ved krydstogtets afslut.


Afstignings procedure

Særskilte formaliteter og procedurer er udformet med henblik på at bringe bagagen fra båden på en smidig måde. Dagen før landgang vil de nødvendige informationer kunne læses i "Program for the Day". Krydstogtsværten og hans medarbejdere vil forklare, hvordan hele processen forløber på en enkel og hurtig måde. MSC opstiller en rækkefølge for landgangen, som er baseret på, at nogle passager har en tilslutningsafgang de skal nå. Losningen går hurtigt, og bagagen håndteres af havnepersonale, der placerer det hele i ankomsthallen..

Dagen før ankomst til landgangshavnen afleveres der adressesedler i forskellige farver i din kahyt. Disse skal udfyldes med komplet navn og adresse og fastgøres på kufferter/bagage, som stilles ud i korridoren aftenen før landgang. Kufferterne vil blive indsamlet og håndteret på en sikker måde. De vil blive båret fra skibet. Toldpersonale vil gennemgå kufferterne, og hvis de forlanger det, skal man åbne kufferten og fremvise dens indhold. Hav dine værdigenstande i håndbagagen


Liggestole

Alle passagerer kan frit benytte liggestolene. (Man kan ikke reservere dem på forhånd). Passagerer opfordres til ikke at efterlade deres personlige ejendele ved længere tids fravær (mere end 30 minutter). Der er også badelagner til rådighed i poolområderne, og de skal returneres til området efter brug. Håndklæder, der ikke returneres, vil evt. blive skrevet på gæsternes konto.


Dagens program

Et detaljeret program over næste dags aktiviteter afleveres hver aften i kahytterne, således at passagererne kan holde sig informeret om de begivenheder og forlystelser, MSC’s besætning tilbyder.


Aktiviteter og fitness

Der er et topmoderne fitnessområde om bord. Under krydstogtet arrangeres bridge-, canasta-, bordtennis-, tennis-, volleyball- og shuffleboardturneringer, pool-lege, sangfestivaler, skattejagter, quizzer, kostumeballer m.m. På vores teater vises imponerende internationale forestillinger, og professionelle musikere bidrager med underholdning i alle skibets foyerer. Kasinoet om bord byder på de mest populære attraktioner, der findes i kasinoer rundt om i verden, for spillere på alle niveauer. Prøv lykken ved den enarmede tyveknægt, blackjack, rouletten eller pokerbordene.


Aktiviteter for børn

Vi tager os særligt af børnene om bord og er meget opmærksomme på deres behov.
Der arrangeres underholdning og aktiviteter for børn fra 3 år og opefter. Børneaktiviteterne er gratis. Der er aktuelle aktivitetsprogrammer, der er organiseret for de forskellige aldersgrupper, og som foregår i forbindelse med børnenes Mini Club. De tre aldersgrupper er:

  • Mini Club –til børn fra 3 til 6 år
  • Junior´s Club –til børn fra 7 til 11 år
  • Teen Club –til unge fra 13 til 17 år

Da pladsforhold og faciliteter på vores skibe varierer, foregår børnenes aktiviteter ikke udelukkende i klubområdet. Alle underholdningsaktiviteter, både for de yngre gæster og de voksne, foregår på engelsk. Mens forældrene er på udflugter, holder Mini Club’en åben, og forældrene kan med sindsro overlade børnene i personalets hænder. Mens forældrene er optaget af andre aktiviteter, tager personalet også børnene med til en af frokostrestauranterne til måltiderne (fra den særlige børnemenu). Vi beder forældrene om altid at have opsigt med deres børn, når de ikke deltager i børneaktiviteter. Vi tilbyder ikke babysitterservice.


Udflugter

Der er et stort udvalg af udflugter, der kan købes om bord. Udflugterne kan frit vælges til og fra, og de arrangeres af en uafhængig leverandør som tredjepart. Udflugterne debiteres direkte på din konto om bord, og betaling kan foretages med kontanter, kreditkort eller rejsechecks.

Bemærk venligst:

  • Udflugter kan ikke afbestilles, når de er bestilt. Ved sygdom kræves en erklæring fra lægen om bord for at kunne få udgiften refunderet. Erklæringen gælder kun for den person, den er udfærdiget til.
  • Udflugter og priser kan ændres uden forudgående varsel fra MSC Cruises som følge af prisændringer og uforudsete begivenheder. En udflugt gennemføres, hvis et mindsteantal deltagere har tilmeldt sig.
  • Er der ikke tilstrækkelig mange deltagere, der har tilmeldt sig, kan udflugten blive aflyst, og betalingen refunderes i så fald til deltagerne.
  • For visse udflugter kan der desuden være et begrænset antal deltagere. Hvis kun mindsteantallet deltagere har tilmeldt sig udflugten, kan passagerer af forskellige nationaliteter og med forskellige sprog blive anbragt i samme bus. I prisen indgår transport,                entre til udflugtsmål og/eller museer, måltider og drikkevarer. Yderligere information findes i beskrivelsen for de enkelteudflugter.
  • MSC Cruises er ikke ansvarlig for eventuelle ændringer i programmet som følge af lokale helligdage, dage, hvor udflugtsmål er lukkede af andre grunde, og/eller hvor andre lokale begivenheder begrænser den oprindelige udflugtsplan.

Program og tidspunkter (afgang/hjemkomst) vil blive bekræftet om bord under krydstogtet.

  • Med mindre andet er anført, vil udflugter foregå med bus.
  • Passagererne anmodes om at være iført passende tøj ved udflugter til religiøse helligdomme (d.v.s. ikke korte shorts, bermudashorts eller udringede eller ærmeløse toppe mv.).
  • Udflugter, der omfatter arkæologiske udflugtsmål, langestrækninger, der tilbagelægges til fods, eller vandringer i terrænet kan være uegnede for funktionshæmmede personer, eller som er gangbesværede. På visse udflugter kan der tilbydes speciel transport,           der er tilpasset disse passagerer, således at de kan deltage. Tal med udflugtskontoret inden tilmelding om, hvilke muligheder der findes for de specifikke udflugter.
  • Til strandture anbefales det at medbringe håndklæde og badetøj.
  • På visse arkæologiske seværdigheder opk r æves ekstrabetaling for brug af videokameraer og fotografiapparater.
  • Disse ekstragebyrer er ikke inkluderet i prisen for udflugten. Yderligere oplysninger vil kunne fås om bord. Alle MSC Yacht Clubs gæster kan foretage skræddersyede udflugter med limousine med chauffør, lejet bil eller minibus.

Kontakt en concierge-skranke i MSC Yacht Club (reservation, tilgængelighed og priser oplyses ved forespørgsel).


Andre services

Der opkræves ekstra betaling for følgende servicer: fotograf, kasino, videospil, 4D-biograf og Formel 1-simulator, golf-simulator, bowling, internetstationer, frisør, barber, skønhedssalon, tyrkisk bad, sauna og massage samt vask og strygning.
Træningsfaciliteten til golf om bord på MSC Musica, MSC Orchestra og MSC Poesia kan benyttes uden betaling. Postkontor: Post kan bringes til informationskontoret om bord, hvor der vil blive sørget for den nødvendige frankering (passageren vil blive opkrævet herfor), og posten vil blive sendt til vores lokale repræsentant for postbesørgelse. Telefon, fax og e-mailservice er til rådighed til de takster, der er opslået om bord.


Fotogalleri og fotostudio

Vi tilbyder fotoservice om bord under hele krydstogtet. Professionelle fotografer fanger rejsens højdepunkter både om bord på skibet og i land og foreviger fester og andre specielle lejligheder. Du kan når som helst se deres fotografier i fotogalleriet. Du er velkommen til at tale med den fotoansvarlige, hvis du har særlige ønsker.

Portræt
Vores fotografer kan også tage portrætter af dig og din familie eller venner i studiet med en af vores førsteklasses baggrunde eller i et smukt miljø i en anden del af skibet, for eksempel på den store trappe. Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Alle portrætter vises i fotogalleriet og er til salg under krydstogtet.

Filmservice
Vores engagerede filmteam er med ved specielle begivenheder under krydstogtet. De følger også med på gæsternes udflugter og fanger de mindeværdige steder på film. Ved krydstogtets afslutning kan du i fotogalleriet købe en dvd med din rejse.

Film og kameraprodukter
I fotogalleriet er der et omfattende sortiment af produkter til film og fotografering. Ud over film og batterier sælges der også et stort udvalg af digitalkameraer og digitale filmkameraer til toldfri priser. Fototeamet besvarer gerne spørgsmål, giver råd og er behjælpelige med at vælge det rette udstyr, der passer til dine behov og dit budget.


El

Elektricitet om bord på alle skibe er 110/220 V i kahytten. Passagerer kan bede vores information om en stikkontaktadaptere. Bemærk venligst, at ingen varmeudviklende enheder (som elkedler, flaskevarmer til babyer, elektrisk varmetæppe, etc.) er tilladt ombord


Værdigenstande

Der findes værdibokse i alle kahytter. Rederiet påtager sig intet ansvar for tab eller tyveri af penge eller værdigenstande, der opbevares i kahytten, i bagagen eller som efterlades uden opsyn.


Valuta om bord

På krydstogterne i Middelhavet, De Kanariske Øer, Nordeuropa, Abu Dhabi og de Arabiske Emirater og på de transatlantiske krydstogter fra Europa benyttes euro som betalingsmiddel om bord. På krydstogter i Caribien, Nordamerika, Sydamerika, Sydafrika og de transatlantiske krydstogter til Europa er valutaen om bord US dollars ($). For at forenkle opholdet om bord registreres alle indkøb om bord på det såkaldte Cruise Card, som du modtager, når du checker ind. Dine samlede indkøb betales derefter ved krydstogtets afslutning.


Kæledyr

Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for kæledyr ombord. Dog er førehunde tilladt. Der skal dog hentes tilladelse til disse førehunde hos MSC ved booking start.


Parkering

Der er adgang til parkering i de fleste af vore afrejsehavne. Parkeringen er mod betaling og bør bestilles i forvejen. Rejsebureauerne kan give yderligere information om detaljer og priser.


Teen Card

Et ”Teen Card” er et betalingskort på et forudbetalt beløb til vores yngre gæster.
Børn og teenagere under 18 kan benytte kortet til alt det, de gerne vil købe, og det fungerer desuden som nøgle til deres kahyt. Kortene fås med beløb på € 30 og € 50.
De er nemme at bruge og giver teenagerne større frihed. Afhængigt af det valgte kort får man en bonus på € 5 (for € 30 kort) eller € 10 (for € 50 kort). For at købe et Teen Card skal du bare udfylde den blanket, du fik ved indcheckning, og aflevere den i receptionen. (blanketter kan desuden fås ved informationsskranken). Kortet vil blive leveret direkte til din kahyt. Bemærk venligst, at et eventuelt restbeløb på Teen Card’et ikke vil blive refunderet, når krydstogtet er slut.


Trådløst internet "Hotspot"

Hvis du er en ivrig internetbruger, kan du fortsætte med at surfe på nettet under dit krydstogt ved at opkoble din bærbare computer eller PDA til internettet. Du opkobler bare til skibets netværk, der er tilgængeligt via en trådløs forbindelse i alle fællesarealer på skibet. På MSC Divina er trådløst internet også tilgængeligt i alle kahytter og suiter, På andre skibe kan du opkoble til nettet via et kabel, du kan låne i receptionen, hvorefter du følger instruktionerne på hjemmesiden for at registrere dig. For at kunne benytte hotspot-servicen skal du bare vælge et beløb, der derefter vil blive trukket direkte på din konto om bord.


Internetcafe

Dit Cruise Card vil også give dig adgang til internettet. På internetcaféen kan du være holde forbindelsen ved lige med resten af verden ved hjælp af  internetbrowseren, ligesom du ville gøre derhjemme. Denne service er underlagt priserne, der er opslået om bord.


MSC Cruises og UNICEF

Siden den 13. juli 2009 støtter MSC Cruises et innovativt UNICEF-program til bekæmpelse af fattigdom og uretfærdigheder ved at hjælpe udsatte børn i Rio de Janeiro og São Paolo til at få en god uddannelse. Som gæst om bord indbydes du til at deltage i ”Get on board for children” og gøre en forskel ved at bidrage med en lille donation. Der lægges automatisk €1 (eller $1,50) på den slutregning, du får, når krydstogtet er slut. Selvom det er en lille donation, er den frivillig, og du kan donere mindre, mere eller ingenting, hvis du har lyst. Hvis du ønsker at ændre beløbet, skal du blot tage kontakt til Accounting Office senest inden kl. 22.00 på krydstogtets næstsidste dag. Personalet her står også til tjeneste, hvis du ønsker yderligere information. Hvis du accepterer donationen, behøver du ikke foretage dig noget, og der lægges i så fald € 1(eller $1,50) på din slutregning.
Du kan finde yderligere information om MSC og UNICEF’s program i den brochure, der ligger i alle kahytter, eller på www.msc-unicef.org.


Mobiltelefon og GSM

GSM dækning er mulig når skibet er i Internationalt farvand og giver mulighed for at foretage og modtage telefonopkald og SMS. Prisen afhænger af din udbyders priser og beløbet opkræves også af din udbyder. For yderligere oplysninger kontaktes din udbyder – eller søg evt. oplysninger under 'Maritime Roaming'.


 

MSC Yacht Club

Yacht Club YACHT CLUB - Produktet til den kræsne gæst...  Når kun det bedste er godt nok! Skal dit krydstogt have ekstra krydderi i form af luksus, så prøv at se nærmere på hvad Yacht Club egentlig indeholder. Det er ikke blot Jeres kahyt som har fået en opjustering - det gælder hele conceptet.  Det starter allerede ved Check In, hvor der er et special Priority område til Check in. Her serveres et glas vin mens man får alt klar til at komme ombord. Herefter bliver man fulgt til sin elegante kahyt af sin ....