Villa St. Martin-Reef, Cres - Kroatien (Hotelklasse: 4+ stjerner)

BELIGGENDE I BYEN Martinšćica PÅ ØEN CRES I KVARNER-BUGTEN

Boligen har 4 soveværelser og er velegnet til 8 personer. Mulighed for 2 ekstra opredninger i det ene værelse.

En sjælden og helt uimodståelig beliggenhed med direkte udsigt over havet på øen Cres. Villaen er fantastisk og er designet på flere niveauer, som er med ti at give en spændende indretning. Den flotte have byder på opvarmet pool og en unik panoramaudsigt med de smukkeste solnedgange. Der er kun få skridt til den lille strand foran villaen, som giver en særlig følelse af fred, frihed og uendelig med plads. Stranden ligger perfekt i en naturlig lagune med det klareste havvand. Lagunen beskytter og giver roligt vand ved stranden. Villaen er på alle måder det perfekte feriested.

Øen Cres ligger i Kvarner bugten og er den næststørste af de mere end 1000 kroatiske øer. Den berømte Valun "tablet" beviser at øens historien daterer sig tilbage til stenalderen, men det er øens flora og fauna som gør øen populær og tiltrækker mange turister. Øens største by Cres er stemningsfuld med små gamle gader, bymure og Venetiansk tårn. Selve området omkring havnen emmer af hygge.

Villaen ligger lidt udenfor centrum i den lille maleriske fiskerlandsby Martinscica på øen Cres. Der er 500m til byens hyggelige centrum med en lille havnefront og marina. Martinscica er en ung by med middelhavsvegetation, sten- og sandstrande, fremragende fiskerestauranter og en helt særlig atmosfære. Et yndet feriemål for de, som elsker de kroatiske øer og ikke mindst for fisk- og skaldyr- og naturelskere. Byen er et fast stop for Yachts, der cruiser rundt i netop dette farvand ud for Zadar.

Indretning
Moderne og stilfuld hus fra 2018 på 250m2 til max 10 personer. Indretningen er lys og moderne i flere niveauer. På første sal er der to soveværelser med king size dobbeltsenge og en-suite badeværelse.. Hvert værelse har en privat terrasse og adgang til haven med udsigt over solnedgangene. På øverste etage er der ligeledes to store soveværelser med king-size dobbeltsenge og med en-suite badeværelser, havudsigt og adgang til altan. Det ene værelse har endvidere en dobbelt sovesofa til 1 voksen eller 2 børn. Endvidere er der yderligere et badeværelse i huset - dvs. 5 ialt. Der er fuldt udstyret køkken, indendørs spiseplads og opholdsstue med pejs og TV. Køkkenet indeholder kogeplader, ovn, pvaskemaskine, køleskab, fryser kaffemaskine og mikroovn. Der er endvidere vaskemaskine, fri wifi og aircondition. En udendørs overdækket og åben terrasse hvor der er udsigt over poolen. Terassen er udstyret med havemøbler og en grill.  Liggestole ved poolen.  Huset ligger tæt på havet og har fine parkeringsforhold.

Udenfor foran opholdsstuen er der en stor solterrasse med opvarmet pool og et opholdsområde med udsigt over havet og stranden. Rundt om poolen er der solsenge og på terrassen er der en stor parasol. Spisepladsen med grill er bare perfekt til socialt samvær. Ved siden af ​​solterrassen er der et udendørs motionscenter, hvor du kan holde dig i form og være aktiv, mens du nyder strand solnedgange. Villaen er indhegnet hele vejen rundt så det er ingen problemer med mindre børn. Designet af huset gør at der er en unik panoramaudsigt. Villaen favner fuldt ud både indendørs og udendørs livsstil og den betagende udsigt vil efterlade dig med uforglemmelige øjeblikke og evige minder.

Sengelinned og slutrengøring er inkl. i prisen. Dog skal villaen afleveres i pæn stand som den er modtaget. Brug af vand, gas og elektricitet er  inklusiv.
Huset kan også lejes på skæve ugedage mod forespørgsel. Minimumsleje er 3 dage. Dog kun 7 dage fra lørdag til lørdag fra 30. juni til 1. sept. Ring og hør om ledige datoer såfremt skæve ugedage ønskes.

Beliggenhed
Huset ligger lige ned til stranden på en 800m2 grund i flere niveauer. Der er knap en km til den lille hyggelige lokale by Martinscica. Her finder i flere hyggelige restauranter og barer. Kører man selv til Cres så er der mange ruter at vælge imellem. Der går både til Cres fra både Istrien, Rijeka og øen Krk. Fra Cres er det muligt at fortsætte mod syd via en bro til øen Losinj. Så der er masser af udflugtsmål i området.Cres øen byder på mange fordele: skønne strande, lækker mad, bådture og nogle flotte vandreture. Der er ca. 28 km til Cres by. 

Fakta

  Max antal personer: 8    Pool: Ja
  Antal sovevær: 4 stk   Grill: Ja
  Størrelse: 250m2   Wifi: Ja
  Antal etager: 2   Aircondition: Ja
  Husdyr tilladt: Nej   Parkering: Ja
  Slutrengøring: Inkl. i prisen   Depositum: 500 Euro - betales lokalt