Natur: Sommer i Tromsø

NATUR: SOMMER I TROMSØ

Daglig afrejse fra 1.7. – 26.10 2020

Tromsø kan besøges året rundt og byder på kæmpe natur- og kulturoplevelser. Tromsø er den nordligst beliggende universitetsby, og der summer af glæde og hygge i gaderne og havnemiljøet samt på caféerne og restauranterne. I sommermånederne kan du opleve ”midnatssolen danse”, du kan nyde en hel fantastisk natur eller bevæge dig ud i hæsblæsende aktiviteter og ikke at forglemme de spændende kulturtilbud. Snyd ikke dig selv for en tur i byens stolthed, den moderne Ishavskatedral, som ofte byder på koncerter*. Sig ”hej” til sælerne i Polaria og hør mere om byens historie og polarekspeditionerne til Nordpolen på Polarmuseet. Nyd panoramaudsigten fra Storsteinen – du vælger selv, om du tager de 1200 trin op til fods eller den mere bekvemmelige kabelbane. Kan det mon også blive til en tur på havet, hvor du kan være heldig at opleve hvaler?

Afrejsedatoer og vejledende priser

  • Turen kan laves med afrejse fra Billund
  • Varighed 5 dg / 4 nt
  • Valgfri afrejsedato. - Rejserne skræddersys efter forespørgsel
  • Vejledende priser fra kr. 6.990

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Tromsø t/r (tillæg fra Billund/Aalborg kr. 800)
  • Inkl. håndbagage 8 kg og en kuffert på 23 kg.
  • Transport fra lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter i dobbeltværelse på valgte hotel
  • 4 x morgenmad
  • Entre til Polarmuseet


MULIGE TILKØB

Tillæg eneværelse kr. 1.400 - 1.600 alt efter hotelvalg

EKSKLUSIVE

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive – herunder:

  • Personlige forsikringer
  • Måltider og entreer, der ikke er nævnt
  • Øvrige udflugter, som ikke er nævnt

 

Program

Dag 1 
Ved ankomst bliver du afhentet i lufthavnen og kørt direkte til hotellet for indkvartering. Tag straks hul på oplevelserne i Tromsø. Vi kan anbefale, at du tager en tur rundt i byen til fods (bykort udleveres i receptionen på forespørgsel) 

Dag 2 til 4
Morgenmad på hotellet. 

Du planlægger selv din dag . Hjemmerfra kan du tilkøbe et spændende udvalg af ture

  • Besøg Polarmuseet – entre er inkluderet.
    (Åben kl. 09-18 frem til 15.8. og herefter kl. 11-17)
  • Udforsk Tromsø og omegn på el-cykel – 3 timer på el-cykel
    (Kan forhåndstilkøbes. Pris pr. cykel kr. 755 – udlejning stopper per 30.9)
  • Ribboat til Hella – 3 timers tur med start kl. 11.00. Ud på vandet i Ribboat til Hella regionen. 
    (Kan forhåndstilkøbes. Pris pr. person kr. 790)
  • Besøg på Kvaløya med lokal mad – 6 timers tur inkl. lokal mad
    (Kan forhåndstilkøbes. Pris pr. person kr. 1.100)
  • Tur til Storsteinen – til fods eller med kabelbane.
    (Åben dagligt kl. 11-19 – pris ca. 200 kr. – kan forhåndsbestilles eller købes ved banen).

Der findes mange flere udflugter at foretage i Tromsø. Har du specielle ønsker på forhånd, kan du forhøre hos Øster Lindet, eller du kan vente med at tage stilling, til du er i Tromsø. Hotellet er gerne behjælpelig med bestilling af udflugter eller aktiviteter

Dag 5  
Morgenmad på hotellet. 
Det er afrejsedag, og værelserne skal forlades senest kl. 11.00.
Transfer til lufthavnen er ca. 3 timer før afgang.

Udflugter:

El-cykler:
Du kan leje en el-cykel i 3 timer (eller mere) og drage ud i den smukke natur i og omkring Tromsø. Du bestemmer farten og opholdene og kan næsten ikke komme naturen nærmere. Der er i området mange skønne ruter at udforske på cyklen. 3 timer kr. 755 pr. cykel.

Ribboat til Hella:
Oplev naturen fra vandsiden. Der er afgange både formiddag og eftermiddag på denne skønne 3 timers tur. Du sejler med en hurtig båd, en såkaldt ”Ribboat”, med plads til op til 12 personer. Efter ombordstigning får du naturoplevelser, der kan tage luften fra enhver. På blot 30 minutter er du i den vilde natur, og hvor der er fisk, er der også fugle, så du kan forvente en dyrerig tur. Der bliver et stop på smukke Hella, hvor der er en lille spadseretur i smukke og rolige omgivelser. Efter en kop kaffe og lidt kage er det retur til båden, som sejler dig tilbage til Tromsø. Pris pr. person kr. 790 - (Denne tur stopper ca. 30. september)

Besøg på Kvaløya med lokal mad:
Kl. 09.30 er der afgang fra Tromsø i minibus (max 14 deltagere), som de næste 5-6 timer tager dig ud langs fjordene, hvor bjergene møder havet. Der er flere panorama-stops, hvor også guiden sørger for at forevige jer de smukkeste steder.

Dyrelivet er en naturlig del af turen både på land og til vands. Hvor der er fugle, kan du også forvente fisk af mange arter, men du kan også forvente at møde vildt, oddere og ørne og naturligvis mange andre fugle. Der gøres stop i den unikke landsby Ersfjordbotn, hvor der nydes lidt lokale snacks, suppe og varme drikke.  Alle kan deltage, men husk praktisk og lidt varmt tøj. Pris pr. person kr. 1.100.

Midnatssol
I juli måned sejles hver aften en tur på fjorden, og i klart vejr kan du få en fantastisk naturoplevelse. Kl. 22.00 sejles på fotosafari på den såkaldte "Ribboat", og du får en unik naturoplevelse og kan måske se solen spejle sig i det klare vand. En tur der igen er vejrafhængig – kan købes på forhånd eller i Tromsø, hvis du først vil se vejret an. Turens samlede varighed er ca. 3 timer, og du får undervejs en kop kaffe/te og lidt kage. Pris pr. person kr.  1.290.

Nordlys
Fra 10. september og fremefter tilbydes dagligt en aftenstur på den ultimative ”jagt” efter Nordlyset. De dygtige lokale guider har på forhånd spottet, hvor det kan være muligt at opleve nordlyset den dag (vi kan dog ikke give nogen garanti) – men der køres fra Tromsø lige omkring spisetid. En forudsætning for at se Nordlyset er, at der er klar himmel, så ofte kan det blive en ganske lang køretur i løbet af aftenen. I nogle tilfælde må grænsen til Finland passeres (husk pas). Når rette sted er fundet, slås lejr med bål, og der serveres suppe og varme drikke. 

Første prioritet på turen er at finde Nordlyset, men der sættes også en ære i, at der opleves nogle af de flotteste naturområder. Turens varighed er 6-8 timer og afgang ca. kl. 18.00. Pris pr. person kr. 1.690  

Covid-19

Danmark fraråder ikke rejser til Norge for danske statsborgere, og Norge har ligeledes grænser åbne for danske statsborgere fra 15. juni 2020. Hold også selv øje med, om der fra Udenrigsministeret kommer nye udmeldinger – vi følger naturligvis også udviklingen. Som rejsende skal du rette dig efter de lokale myndigheders anvisninger og i øvrigt efterleve de hygiejniske anbefalinger fra de danske sundhedsmyndigheder, som at vaske/spritte hænder, holde almindelig kendt afstand og i øvrigt blot forholde dig fornuftigt. Der er p.t. krav om, at der skal bæres mundbind i lufthavne. Medbring dit eget eller køb i lufthavnen. 

Se i øvrigt almindelige bestemmelser på: www.osterlindet.dk

Praktisk information

Husk at medbringe:

  • Varmt og praktisk tøj og sko
  • Almindelig tøj for årstiden, men snup en regnfrakke med – vejret kan skifte hurtigt på de kanter
  • Husk – væsker købt i en lufthavn, hvor du har brudt plomben inden flyskift, kan blive konfiskeret
Status:
Ring for priser på 7010 6343

Hotel

Radisson Blu Hotel Tromsø

Radisson Blu Hotel Tromsø

Radisson Blu Hotel er beliggende I centrum og ved havnen i Tromsø. Du bor i hjertet af byen, hvor du har gåafstand til de nærliggende kulturattraktioner herunder Polarmuseet, s...
Thon Hotel Polar, Tromsø

Thon Hotel Polar, Tromsø

Thon Hotel Polar er et rigtig godt 3-stjernet hotel beliggende kun 100 m fra butiksstrøget i Tromsø. Du har 5 minutters gang til det flotte havneområde og alle store seværdig...