Residence Monte, Merišće - Kroatien (Hotelklasse: 4 stjerner)

BELIGGENDE I Merišće - Istrien

Boligen har 4 soveværelser. Velegnet til ialt 8 personer med mulighed for 2 ekstra opredninger.

Villa Monte er beliggende i smukke landlige omgivelser i den nordlige del af Istrien - mere præcis i landsbyen Merišće nær feriebyen Umag og grænsen til Slovenien. Området er et af de sjældne og helt unikke steder i Kroatien. særlig interessant for de som værdsætter naturen, vinen, høj madkvalitet og måske lidt golf. Her hersker en afslappet atmosfære med fred og stilhed - ægte lise for sjælen. Landsbyen ligger på en højderyg 250m over havets overflade, og byder på en enestående udsigt fra husets terrasse. Lige så langt øjet rækker ses vinplantager, olivenlunde og skove i et kuperet  terræn. 

Udover muligheden for denne skønne panoramaudsigt ligger der flere interessante byer med henholdsvis gastronomi og kunst i området. Er I til golf så ligger Golf Club Adriatic mindre end 10 km fra villaen.  Alternativt kan det anbefales at besøge en af de mange vingårde, der ligger i området. Og så skal man klart besøge trøffelbyen Motovun. I det hele taget et område som er en oplevelse for dem der elsker natur, golf, og afslapning.

Indretning
Her får i en lækker, moderne og indbydende Villa på hele på 250m2. Da villaen blev renoveret har man bibeholdt de traditionelle elementer som træbjælker og stenvægge. Stilen er rustik og materialerne indbyder til en hyggelig stemning og en god atmosfære. Den gamle stil til trods lykkedes det her at få en frembragt en ualmindeligt stilfuld og trendy villa. Villaen har 2 veludstyrede køkkener bl.a. med stor spiseafdeling, opvaskemaskine, kaffemaskine, køleskab og mikroovn. Desuden indeholder huset en hyggelig opholdsstue med pejs, Satellit-TV, aircondition og gratis Wi-Fi. Der er 4 dejlige soveværelser aom alle har en dobbeltseng. I de 2 af værelserne er det muligt med en ekstra seng. Dertil kommer 4 nydelige badeværelser med hårtørrer. For en mere fornøjelig ferie tilbyder Villa Monte et afslappende velvære område med finsk sauna, tyrkisk sauna og jacuzzi. 

Huset har flere terrasser fordelt på flere niveauer. Disse er lavet i en meget moderne stil som får villaen til at adskille sig fra andre. Terrasserne er udstyret med havemøbler og ikke mindst en forrygende udsigt, der vil tage pusten fra de fleste. Der er 6 solsenge rundt om den opvarmede pool som iøvrigt er en infinity pool. Flere steder er der solsejl som sørger for lidt skygge ligesom der er en parasol. Der er også et stort udendørs spisebord og grillområde.  Villaen har gratis parkering ved huset. Der er mulighed for at låne 6 gode cykler på stedet. Velopdragne kæledyr kan medbringes mod gebyr på 50 Euro til ekstra rengøring. Ring og hør om ledige datoer.

Beliggenhed
Villaen er beliggende på halvøen Istrien nær byen Buje og den slovenske grænse. Området er kendt for sine gode vine og det bakkede landskab. Buje ligger 5 km fra villaen og her er der både mulighed for indkøb og for et besøg på de hyggelige lokale restauranter, som her kaldes Konobaer. Her serveres lokale retter, hvor opskrifterne er gået i arv gennem flere generationer - og mange steder er standarden rigtig høj. Det mærkes at man ikke befinder sig ved kysten med den største turisme. Området byder på mange vingårde - og der er nogle virkelig gode imellem. Området er også velegnet til vandreture.

Den nærmeste strand (sten/grusstrand) ligger 15 km fra villaen. Har man børn med er det oplagt at besøge Vandlandet Istralandia og Tartini Square i Slovenien. Er i til de små hyggelige byer så byder Istriens vestkyst på ægte Middelalderlig charme. Istrien er fyldt med kontraster og er indbegrebet af alt det, som mange af os forbinder med ordet "hygge". Prøv nogle af de smukkeste byer i området som er f.eks. Umag, Rovinj i Kroatien og Portoroz og Piran i Slovenien. Alle byer er absolut et besøg værd.

Fakta

  Max antal personer: 8+2   Pool: ja
  Antal sovevær: 4 stk   Grill: Ja
  Størrelse: 250m2   Wifi: Ja
  Antal etager: 1   Aircondition: Ja
  Husdyr tilladt: Ja - tillæg   Parkering: Ja
  Slutrengøring:    Depositum: 400 Euro (betales lokalt)