Områder i Kroatien

Smagen af Kroatien

Kroatien favner alle. Halvøen Istrien i nord er det mest kendte område, hvor flest danskere allerede har holdt ferie. Mange har besøgt de familievenlige campingpladser, men flere og flere vender næsen mod resorthoteller og private lejligheder. Særligt byerne Rovinj og Porec er eftertragtede på Istrien.

Længere sydpå ligger Dalmatien og de mange kroatiske øer. De bedste strande og de flotteste nationalparker ligger i Dalmatien omkring Zadar og Split. Øriget i dette område er fyldt med overraskelser. I nord byder Krk og Pag på smuk natur og hyggelige byer. Længere. mod syd er især øerne Hvar og Brac populære med en charme, man skal lede længe efter. For danskernes vedkommende er dette et uudforsket område, som varmt kan anbefales.

Makarska Rivieraen og middelalderbyen Dubrovnik er nogle af de mest populære ferieområder blandt lokalbefolkningen. Her finder man de smukkeste strande og en skøn atmosfære. Der oser af liv og god stemning. Og ikke mindst i Dubrovnik kan man få sig et spændende og kulturelt ophold.