Kroatien Special


KROATIEN - VORES HJErtebarn
LAD OS VISE DIG verdens skønneste rejseland


Få lande har så meget at byde på - ikke mindst af en virkelig høj kvalitet - som Kroatien. Med skønne Middelhavstemperaturer, 6.000 km kyst og mere end 1.000 små øer er der masser at komme efter for både vandhunde og de, som blot elsker udsigten over havet. Overalt findes der små lækre Beach Clubs, adventure aktiviteter, bådture i alle afskygninger og små Konobaer på stranden, der serverer grillmad og kolde drinks. Langs hele kysten ligger den ene charmerende by efter den anden. Dubrovnik og Split er de meste berømte og optræder da også på UNESCOs verdensarvsliste. Her oser af stemning i de gamle middelalderlige gader, som snor sig labyrintagtigt gennem bykernen. De utallige små feriebyer og selv glemte landsbyer har samme fortryllende gadebillede blot i mindre skala. 

Inde i landet er der bjergrigt - mod nord frodigt og med masser af skove. Længere mod syd er der mere goldt og prærieagtigt. Midt i denne flora og fauna findes nogle af de smukkeste nationalparker, som alle er et besøg værd. Hovedstaden Zagreb er glemt på det europæiske kontinent, men byen emmer af atmosfære og er rig på både historie og kultur. Sidst men ikke mindst er landet et mekka af spændende mad - særligt friskfanget fisk og skaldyr er på mange menuer. Men med egne trøffelområder, store olivenlunde samt jagtarealer med vildsvin er der også et anderledes, lækkert og indbydende menukort mange steder - og antallet af Michelin restauranter vokser. Til maden kan det anbefales at prøve Kroatiens egne vidunderlige vine.

Søger I en autentisk oplevelse, hvor I kan bo, som I ønsker, så lad os vejlede jer. Kroatien har helt sikkert også det rette for jer. 

Områder i Kroatien

Smagen af Kroatien Kroatien favner alle. Halvøen Istrien i nord er det mest kendte område, hvor flest danskere allerede har holdt ferie. Mange har besøgt de familievenlige campingpladser, men flere og flere vender næsen mod resorthoteller og private lejligheder. Særligt byerne Rovinj og Porec er eftertragtede på Istrien. Længere sydpå ligger Dalmatien og de mange kroatiske øer. De bedste strande og de flotteste nationalparker ligger i Dalmatien omkring Zadar og Split. Øriget i dette område er ....Læs mere »

Yacht Cruise Kroatien

Eksklusiv Cruising i den kroatiske skærgård  Til trods for at Kroatien blot er 600 km lang, byder landet på en kystlinje på knap 2.000 km. Lægger man dertil omkredsen af 1.185 øer, når vi op på en kystlinje på 6.000 km. Rundt i dette paradis er det muligt at sejle på lækre krydstogter - vel at mærke med små skibe til 30-100 pers. Således kan man komme ind i langt de fleste havne, og oplevelsen ombord bliver væsentlig mere personlig og luksuriøs. Læs om vore mange ture.Læs mere »

Lej en villa i Kroatien

Bo lækkert i privat villa langs kroatiens kyst  I Kroatien er det at leje private villaer og lejligheder populært. Straks man ser de lækre indkvarteringer med de hyggelige små terrasser og gårdhaver så giver det god mening. Villaerne er fyldt med charme og fås i mange størrelser. De er især velegnet til større familier eller ferier hvor flere familier skal være sammen. Mange er med privat pool og i flere kan man medbringe kæledyr.     Læs mere »