Kuala Lumpur Golf & Country Club, Kuala Lumpur - Malaysia

Fakta om banen

  Banenavn   Kuala Lumpur Golf and Country Club.
  Beliggenhed   8 km vest for Kuala Lumpur.
  Designer   Robin Nelson, USA and Neil Howarth, USA.
  Etableringsår   1991.
  Antal huller   36 huller - 18 huller par 72 West & 18 huller par 72 East.
  Banelængde   West 6343 m.eter. East 6471 meter.
  Handicapkrav   Mænd 36, Kvinder 48
  Caddie   Obligatorisk. Evt. 2 pers om 1 caddie.
  Signaturhul   Hul 11,15 og 18 på West og hul 3, 15 og 18 på East


Måske Malaysias bedste... Ihvertfald er Kuala Lumpur Golf & Country Club det golfanlæg, som flest taler om, når snakken falder på golfbaner i Malaysia. Det er banen som man rejser efter. Populariteten skyldes også klubbens strategisk gode placering - tæt på hjertet af Kuala Lumpur. Ingen andre baner ligger så nær centrum.
.
Kuala Lumpur Golf and Country Club er et stort, smukt og velplejet anlæg med en meget professionel ledelse. Klubben hører til eliten og der er styr på tingene. Til trods for det mere regelrette, så hersker der en dejlig afslappet atmosfære på banen. Restauranten er super hyggelig med en stor terrasse og byder på en fantastisk udsigt over banerne. Dertil kommer at alle faciliteter er tip-top. Der er stor aktivitet ved banen som også huser øvrige sportsaktiviteter. En af klubbens mest prominente golfgæster er den amerikanske superstjerne Phil Mickelson, som har udtalt følgende om anlægget; ’It's a great golf course. KLGCC is really a world-class facility.

West Course er ubetinget mesterskabsbanen. Den er længere og smallere med store højdeforskelle og så er den designet med nogle særdeles udfordrende green områder. Det er en bane hvor koncentrationen skal være tilstede under hvert slag, da særligt lige og præcise slag afgør hvor godt man slipper fra hvert hul. Banens bakkede layout sørger overalt for de mest betagende scenic views ned mod greens - en bane som skal opleves. East Course er en smuk parkbane, som til fulde udnytter det blændede landskab, og får en til at føle sig i fuld harmoni med naturen. Det er samtidig en bane  hvor den taktisk snu spiller får fordel af at være beregnende. Banen har en del tee-boxes som er højt beliggende med sjove drives ud over horisonten til den kurvet fairways længere ned. En bane giver almindelige golfspiller en stor udfordring, men samtidig er en fair test og en stor visuel nydelse.

SPIL BANEN
Begge baner er Par-72. West banen er velegnet for den sande "hardhitter". Har man styr på sin driver og kan slå både langt og præcist, så er man godt på vej her. Et mislykket slag straffes hårdt med i bedste fald et svært 2. slag. På 13 ud af 18 huller er vand i spil. Banen er en sand fryd for øjet og mere velplejede fairways og greens skal man lede længe efter. På flere huller er der flere veje ind til green - tænk dig om og husk på dine evner når du vælger.... East banen ligger i samme smukke og letkuperede parklandskab. Her bydes på en blød start med forhøjede tee-bokse hvorfra man har et fint udsyn over de kommen udfordringer længere fremme på banen. Bunkers er flittigt strøet på banen og særligt omkring greens. Back-ni er flankeret af OB på de første huller og kræver opmærksomhed. Som runden skrider frem bliver der stadig hyppigere og sværere vandhazarder. Når du kommer til banens sidste 3 huller er du forhåbentlig varmet godt op - her får du rundens de sværeste udfordringer. Greenspeed  på begge baner ligger på 10.

FACILITETER
Servicen er af internationale standard. Meget professionel. Det samme gælder faciliteterne. Rigtig fine bade og omklædningsfaciliteter, hvor der er håndklæder etc. til rådighed. Pro Shoppen er meget stor og udstyret med et stort og moderne sortiment. Golf udstyr kan lejes og er af god kvalitet.  Der er tilknyttet en rigtig charmerende restaurant med åben terrasse ud til hul 18. Her kan man både nyde en drink efter 18 huller eller spises en dejlig frokost/aftensmad. Restauranten har et spændende menukort og køkkenet er normalt åben til kl. 20.00. Golfvogne er inkluderet i greenfee og caddier er obligatorisk.  Greenfee er til den dyre side. Ikke desto mindre, i betragtning af den høje standard, bør man spille denne bane. Sammenlignet med de bedste baner i nabolandene er prisen stadig særdeles rimelig.

Status:
Ring for priser på 7010 6343