Andaman Seaview Phuket, Karon Beach (Hotelklasse: 4 stjerner)

Andaman Seaview Hotel er beliggende i en afslappende oase på den vestlige side af Phuket i det tropiske Thailand. Beliggenheden er storartet, tæt på den berømte strand Karon Beach og mange andre attraktioner, bla. Big Buddha. Det er et moderne strandhotel fra 2001, bygget i kinesisk-portugisisk stil, der blander den moderne livsstil med inspiration fra Phuket's fortid. Hotellet er bemandet af smilende flersproget medarbejderstab, der døgnbetjener receptionen.
Andeman Seaview Hotel har alle moderne bekvemmeligheder, aircondition, Wi-FI, egen restaurant, 2 udendørs pools, børnepool, poolbar, fitnessfaciliteter, sauna og muligheder for ansigtsbehandlinger, massage og spabehandlinger.
Værelserne er meget rummelige med hjemlig komfort, aircondition, egen altan, minibar, WI-FI (tillægsgebyr) pengeskab, toiletartikler, badekar, hårtørrer, badekåbe,-tøfler og gratis vand.

Karon Beach er en tidligere fiskerlandsby, der nu er forvandlet til en livlig kystby. Det er en turistvenlig destination, som dækker alle behov for vandsport. Her kan du stå på jetski, snorkle og prøve kræfter med parasailing. Stranden er fyldt med hyggelige barer, thailandske fiskerestauranter og sælgere, der går rundt på stranden og tilbyder friske snacks.
Wat Karon-templet er et af områdets mest storslåede seværdigheder. Det imponerende tempel er fyldt med gyldne dekorationer og overdådigt udsmykkede statuer af slanger fra den thailandske mytologi. Du kan endda gå på indkøb for foden af templet på Karon-markedet, hvor du finder alt fra tøj til snacks.