Norwegian Jade

VELKOMMEN OMBORD PÅ NORWEGIAN JADE


Gør dig klar til en vidunderlig rejse med Norwegian Jade, der som den dyrebare sten er modeleret, pudset og plejet, så hun fremstår som et skinnende kunstværk! Uanset hvilken rute du vælger, vil dette skib imponere dig med prisvindende restauranter, spændende natklubber, et stort kasino, swimming pools, selvforkælelse i et skønt spa og meget mere. Så kom ombord og nyd livet med fantastisk velsmagende mad, festlige cocktails og underholdning i verdensklasse. Norwegian Jade er en ekstra destination på dit krydstogt!

SKIBETS INDRETNING
Skibet har 15 dæk, hvoraf dæk 4 til 15 er for passagerer. Du kommer nemt op og ned mellem dækkene med elevatorerne, som findes i forenden, midten og bagenden af skibet. Kahytterne er beliggende på dæk 4-5 samt 8-11, mens luksuskahytterne i The Haven primært findes på dæk 14-15. Skibets restauranter og barer samt butikker, kasino, teater og øvrige underholdsningsfaciliteter er spredt ud over dækkene 5-8 og 12-13. Receptionen findes på dæk 7, der også fungerer som indgangsdæk i de fleste havne.


RESTAURANTER

Norwegian Cruise Line har Free Dining, så du kan spise, når du har lyst, og udvalget af restauranter er stort. Sip din yndlingscocktail, mens du vælger udskæring på Angus-kvæget på det amerikanske steakhouse Cagney's, og få fine franske fornemmelser på Le Bistro, mens lækker, hjemmelavet pasta serveres på den rustikke La Cucina. Norwegian Jade har kulinarisk noget for enhver smag.

Hver aften kan du frit vælge at spise i én af de to hovedrestauranter, Alizar og Grand Pacific. De har begge en stilfuld indretning, der er både moderne og klassisk, mens atmosfæren er afslappet, og a la carte-kortet skifter dagligt, så du får forskellige kulinariske oplevelser, selvom du spiser det samme sted mere end én gang. Garden Cafe er skibets buffetrestaurant, hvortil du også har adgang. Her serveres store, inspirerende buffetter morgen, middag og aften, så uanset hvad du har lyst til, er det næsten garanteret, at du kan finde det her. Frisklavede nudler, lækre wokretter og autentiske supper serveres på den asiatiske restaurant Jasmine Garden. Endelig har du også muligheden for et mere casualt aftenmåltid på O'Sheehans Bar & Grill, hvor du kan få ægte comfort food som fish 'n' chips og shepherd's pie og skylle det ned med en kold fadøl, mens du følger en fodboldkamp på tv eller tager et spil dart. I løbet af dagen kan du også gå på Topsiders Bar & Grill eller The Great Outdoors, hvor du kan nyde havudsigten sammen med burgere og hot dogs - enten a la carte eller i form af en grillbuffet.

Ombord på Norwegian Jade finder du også mange fristende specialrestauranter, hvor du kan nyde en middag mod betaling. Vælger du at tilkøbe den yderst fordelagtige Free at Sea-fordelspakke, kan du vælge middage i specialrestauranterne som én af dine tillægspakker. Specialrestauranterne dækker geografisk det meste af verdenskortet. På den autentiske japanske restaurant Teppanyaki sidder du ved fællesborde, mens den dygtige kok tilbereder kød, kylling og seafood på grillen lige foran dig. En anden unik oplevelse får du på Moderno Churrascaria, der er et brasiliansk steakhouse. Her udskæres det møre kød ved bordet, og der er 12 forskellige slags at kaste sig over. Kødet komplimenteres af en kæmpe salatbar. De europæiske køkkener er repræsenteret med den franske Le Bistro, hvis elegante interiør med kridhvide duge på bordene skaber en romantisk og intim atmosfære, mens La Cucina er en livlig restaurant med klassiske italienske retter på menuen - fra spaghetti carbonara og scaloppini med marsalasauce til hjemmelavet tiramisu. Skal det være amerikansk, har du Cagney's Steakhouse med de eftertragtede Angus-bøffer, mens primært fisk er på menuen i den særlige Sushi bar.


BARER OG LOUNGES

Du finder 15 barer og lounges på Norwegian Jade, så en farverig cocktail eller en iskold fadøl er aldrig langt væk. Nogle er all round-barer, mens andre har et tema og specialiserer sig i f.eks. whisky eller mojitos. Har du tilkøbt en Premium drikkepakke - som kan være en del af Free at Sea-fordelspakken - kan denne bruges i samtlige barer, hvor de fleste fristelser er inkluderet.

Whiskyelskere kan slå sig ned på Malting's Beer & Whiskey Bar og nyde en sjus on the rocks, og hvis du mener, at en sådan drink høre uløseligt sammen med en god cigar - ja, så er Cigar Club stedet for dig. Holder du derimod mere af bobler, skal du besøge Magnum's Champagne & Wine Bar, hvis interiør er inspireret af Art Noveau-stilen og emmer af nostalgi. Foretrækker du en klassisk cocktail, skal du besøge Mixers Martini & Cocktails Bar, der kan trylle stort set hvilken som helst drink frem til dig, mens Sugarcane Mojito Bar frister med lækre mojitos i utallige eksotiske varianter. Atrium Café & Bar er beliggende i skibets centrum, hvor der altid er mennesker at kigge på og en god stemning. Det er der også om aftenen i Bliss Lounge og Spinnaker Lounge, hvor der danses til festlig musik - i sidstnævnte endda med en formidabel panoramaudsigt over havet. Ude på dækket finder du The Pit Stop, der har et racerbilstema og serverer drikkevarer dagen lang.


UNDERHOLDNING OG AKTIVITETER

Ombord på Norwegian Jade kommer du aldrig til at kede dig! Her er førsteklasses underholdning og masser af aktiviteter at fornøje sig med. Gå i det imponerende teater og oplev flere forrygende shows med musik, dans, akrobatik og tryllekunster, der gør hver eneste aften magisk. 

I løbet af dagen er der et væld af aktivitetsmuligheder ombord, uanset om du foretrækker et stille og roligt tempo eller gerne vil være fysisk aktiv. Norwegian Jade har 1 indendørs pool foruden 2 udendørs pools og 6 whirlpools på soldækkene, hvor du kan dase og nyde solens stråler. Få pulsen op i skibets veludstyrede fitnesscenter eller benyt joggingbanen på dækket. Det er også muligt at deltage i forskellige boldspil som tennis og basket på Sports Court. Foretrækker du mere stillesidende spil, er både kort og brætspil i brug i Card Room, mens du kan finde ro og fred til en god bog i skibets bibliotek. Børn og teenagere kan miste tidsfornemmelsen i videoarkaden og deltage i de særlige aldersbestemte klubber, hvor de møder og morer sig med jævnaldrende. Ønskes der selvforkælelse og pleje af krop og sjæl, er der også et flere muligheder. Spa Thermal Suite tilbyder et stort udvalg af behandlinger fra bambusmassage til ansigtsbehandlinger. Når der er styr på legement, kan du besøge flere smarte designbutikker ombord og måske gøre en god handel. Eller hvorfor ikke prøve lykken i det farverige Casino, der har en smittende cirkusstemning?

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

 Antal passagerer: 2.402  Skibets længde: 294 meter
 Antal besætning: 1.037  Skibets bredde: 38 meter
 Antal kahytter ialt: 1.201  Skibets max. hastighed: 25 knob 
 Antal dæk på skibet: 15  Skibets tonnage: 93.558 tons
 Skibet er indregistreret i Nassau, Bahamas   Skibet blev søsat i 2008 og moderniseret i 2017

 

KAHYTTER
Norwegian Jade har et stort udvalg af kahytter fordelt på mange kategorier ud fra type og placering. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytter kan ændres til 2 enkeltsenge.

Skal oplevelsen opgraderes, vil et cruise i skibets The Haven afdeling være en unik oplevelse med service bedre end topklasse. Her får du din helt egen butler, suite, adgang til eksklusivt Courtyard område med kolde håndklæder, frisk frugt og meget mere. Ønsker du en overvældende rejse, hvor du ikke er omringet af så mange mennesker, og gerne vil have creme de la creme, er The Haven skræddersyet til dig.


Indvendig / Inside

Kahytten til dig, der kun bruger kahytten til at sove og skifte tøj eller bare hellere vil bruge penge på andet end indkvarteringen. Kahytterne er beliggende midt i skibet og er uden vinduer, men er ellers yderst komfortable. Plads til 2-4 personer afhængig af kategori.
Kahytstørrelse: ca. 13 m2
Kategori: IX, IA, IB, IF, I4
Dæk: 4-5, 8-11

Udvendig / Oceanview
Komfortable kahytter med et vindue, så du kan se ud på havet og få dagslys ind i kahytten. Vinduet kan ikke åbnes. Perfekt til dig, der gerne vil kunne se, hvad der foregår udenfor uden at skulle forlade kahytten. Plads til 2-4 personer afhængig af kategori.
Kahytstørrelse: ca. 14-15 m2
Kategori: OX, OA, OB, OF, OK*, O4
Dæk: 4-5, 8
*har begrænset udsigt pga. redningsudstyr.

Balkon / Balcony
Lækre kahytter med egen balkon med bord og stole, så du kan sidde ude og nyde udsigten. Kahytterne er større og har plads til en sofa. Kahytten til dig, der vil have frihed og lidt mere privatliv - også udendørs. Plads til 2-4 personer afhængig af kategori.
Kahytstørrelse: ca. 19 m2 plus en balkon på ca. 4 m2
Kategori: BX, BA, BF, B1, B4
Dæk: 8-10

Balkon Suite / Club Balcony Suite
Disse mini-suiter byder lige på lidt ekstra. De er større end balkonkahytterne og mere rummelige samt er udstyret med ekstra komfortable senge med Memory Foam madrasser og lækkert sengetøj. Alle er med egen balkon med bord og stole, så du kan sidde ude og nyde udsigten. Kahytterne har ligeledes siddeplads i form af en sofa. Du forkæles også med lidt lækkerier til ganen i kahytten og kan få vasket tøj gratis. Kahytten til dig, der ønsker lidt mere. Plads til 2-4 personer afhængig af kategori.
Kahytstørrelse: ca. 25-26 m2 plus en balkon på ca. 5 m2
Kategori: MX, MA, MB, M1
Dæk: 11

Suite
Suiterne byder på lidt ekstra. De er væsentlig større end balkonkahytterne og mere rummelige samt er udstyret med ekstra komfortable senge og lækkert sengetøj. Alle er med egen balkon med bord og stole, så du kan sidde ude og nyde udsigten. Kahytterne har ligeledes siddeplads i form af en sofa. Du forkæles også med lidt lækkerier til ganen i kahytten, og du har adgang til 24-timers butlerservice. Kahytten til dig, der ønsker det bedste. Plads til 2-6 personer afhængig af kategori.
Kahytstørrelse: ca. 32-54 m2 plus en balkon på ca. 5-26 m2
Kategori: SD, SF, SM, SN, S4
Dæk: 8-11

The Haven
Kahytterne for dig, som ikke går på kompromis og ønsker det bedste af det bedste. En helt særlig afdeling i toppen af skibet med store, luksuriøse suiter. The Haven har en masse faciliteter, hvortil der kun er adgang for gæster, der bor i The Haven. Der er egen restaurant og bar og eget poolområde og soldæk. Du får adgang til 24-timers butlerservice og bliver behandlet som VIP døgnet rundt. Således har du priority boarding, så du slipper for at stå i kø, ligesom du har en privat ledsager, når du skal af skibet. Suiterne er udstyret med de flotteste og mest komfortable møbler, og der serveres lækkerier i kahytten hver dag. The Haven er altid inklusive drikkevarer. Plads til 2-8 personer afhængig af kategori.
Kahytstørrelse: ca. 41-438 m2 plus en balkon på ca. 6-199 m2
Kategori: HF, H1, H2, H3, H4, H5
Dæk: 9-10, 14-15

Attribut

Længde 294 meter
Bredde 32 meter
Max hastighed Ja
Passagerdæk 12
Elevatorer Ja
Barer Ja
Swimmingpools 2
Spa Ja
Antal passagerer 2402
Antal besætning 1037
Årgang 2006, renoveret i 2011