M/S Mama Marija - Dubrovnik til Split

PÅ CRUISE I DEN KROATISKE SKÆRGÅRD

Hver lørdag fra april til oktober sejler M/S Mama Marija fra Split til Dubrovnik eller omvendt. Luksusture af en uges varighed, som bringer dig til nye horisonter og highlights. En vidunderlig tur med en kombination af fortryllende små laguner, der er perfekte til et svømmestop, og de store historiske vingesus i landets kulturelle byer. 

Tag på opdagelse i Adriaterhavet med skibet M/S Mama Marija, som har plads til max 36 gæster. Krydstogtet er en perfekt kombination af svalende svømmestop, besøg i små hyggelige fiskerlejer og ophold i spændende byer, der byder på interessant kultur. Denne tur byder på et "one way" program, således man starter og slutter 2 forskellige steder. Det betyder mere tid til at komme omkring de mindre kendte og fjernere øer som Vis og Bisevo. Her findes små tidslommer med en eventyrlig atmosfære. Dette kombineres med de mere markante anløb som Hvar, Bol og Korcula. Og så må vi ikke glemme både start- og slutområderne, som begge er kulturelle mesterværker. Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord på M/S Mama Marija!

Livet ombord
Tidligt hver morgen hiver kaptajnen ankeret i land og begynder at sejle. Lige så stille begynder folk at indfinde sig til morgenmaden. Med friskbagt brød og nybrygget kaffe kan du nyde morgenen og ofte også formiddagen på bådens soldæk. I løbet af dagen stopper båden, hvor der er mulighed for at køle sig ned i det dejlige krystalklare vand. Inden båden tager videre til næste stop, serveres der en dejlig frokost ombord. Når vi er fremme ved næste havn, bestemmer man selv, hvad man vil lave - f.eks. tage på en guidet gåtur rundt i området, cykle, shoppe eller slå sig ned på en hyggelig restaurant og nyde livet.

 


Dag 1 • DUBROVNIK
M/S Mama Marija ligger klar i Dubrovnik Gruz havn, hvor I kan gå ombord hele dagen. Der er velkomstmøde på skibet kl. 19:00, hvor I vil blive introduceret for kaptajnen, besætningen og jeres medpassagerer for den kommende uge. Velkomstmiddag serveres kl. 19.30. Ankomst er mulig hele dagen - passagerer, der ankommer tidligt, kan efterlade bagage ombord - kahytter er klar fra kl. 13:00. Benyt dagen til at opleve vidunderlige Dubrovnik. Ankommer man sent, venter kaptajnen oppe på jer.
Måltider ombord: Velkomstmiddag.

Dag 2 • DUBROVNIK - SIPAN ISLAND ELLER SLANO 
Efter morgenmaden henter jeres engelsktalende guide jer i bus ved båden og kører jer til byens historiske centrum. Den berømte by er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og byder på en uforglemmelig dag. Guiden viser jer de mest interessante steder og seværdigheder i Dubrovnik og fortæller den spændende historie. Efter byturen overlades I på egen hånd, hvor der er god tid til at udforske byen yderligere. Tag en gåtur på selve bymuren, nyd en tur med svævebanen til toppen af ​​Mount Srđ eller gå på udkig efter de mange tv-locations fra "Game of Thrones". Denne dag er der ikke frokost ombord på skibet, så I har mere tid til at nyde byen, og snart vil I opdage, hvorfor byen kaldes Adriaterhavets perle. Om eftermiddagen fortsætter I med jeres yacht cruise til øen Šipan, hvor I ankrer op i den maleriske og fredelige fiskerlandsby Šipanska Luka. I tilfælde af at dock- and lock tidsplaner eller vejrforhold forhindrer jer i at lægge til her, sejler I til Slano, der ligger på fastlandet ikke langt derfra. Der er middag ombord.
Måltider ombord: Morgenmad og middag.


Dag 3 • SIPAN ISLAND ELLER SLANO - POMENA (MJET) - KORCULA
Efter morgenmaden sejler I mod Mljet National Park. Ved ankomst er der tid til at udforske parken, gå omkring den store og lille sø, besøge øen St. Mary med benediktinerklosteret fra det 12. århundrede og tage en svømmetur i hjertet af nationalparken. Entre til Mljet Nationalpark er inkluderet. Med frokost serveret ombord, sejler I til øen Korčula og ankommer der om eftermiddagen. Byen Korčula er øens vigtigste bosættelse og er kendt som fødested for Marco Polo, en af ​​verdens mest berømte opdagelsesrejsende. Jeres engelsktalende guide tager jer med på en tur til Korčula by, gennem dens smalle og brostensbelagte gader, og fortæller om byens rige historie. I får resten af aftenen fri til at opleve byen og spise på en af ​​de lokale restauranter efter eget valg.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Dag 4 • KORCULA - VIS
Efter morgenmaden sejler I mod Vis. Der er frokost ombord, og der vil være et svømmestop undervejs. Om eftermiddagen når I frem til Vis. Sammenlignet med andre Adriaterhavsøer er Vis temmelig unik. Vis var en vigtig strategisk militær fæstning i mange år og blev dermed skånet for den overdrevne turistudvikling, som mange naboøer har oplevet. Således har Vis bevaret sine uspolerede strande, det økologiske landbrug og den traditionelle arkitektur. Nyd eftermiddagen med at udforske byen Vis med dens maleriske stengader, uberørte strande og fine taverner. En hyggelig og rolig lille by.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Tilkøb ekstra udflugt på Vis:
Tag med på en hyggelig eftermiddagstur rundt på Vis. I bliver afhentet i bus og bevæger jer af krogede veje op ad bjergene, som omkranser bugten. På toppen har I den flotteste udsigt ned over havnen og båden. Herefter går det igen nedad gennem vinmarker og olivenlunde. Undervejs passerer I også de allieredes lufthavn fra 2. verdenskrig. Turen ender i det lille stemningsfulde fiskerleje Komiza. Her er der tid på egen hånd til at opleve den betagende by. Der bliver også tid til at spise aftensmad på en af de hyggelige restauranter i byen. Turen købes ombord.

Dag 5 • VIS - BISEVO BLUE CAVE - HVAR
Efter morgenmaden sejler I til øen Biševo og den blå grotte - en af de mest berømte naturlige attraktioner i hele Adriaterhavet. Blue Cave er en grotte, der kun kan nås med båd. Hulens naturlige undervandsindgang skaber et magisk dybt blåt lys, der oplyser det indre. Solstrålerne, der trænger gennem grottens åbning, reflekteres fra den hvide bund, hvilket skaber en forbløffende effekt som skinnende sølvlys. Efter frokost fortsætter I med at sejle mod øgruppens mest solrige ø - nemlig den omsværmede ø Hvar. Hvar er sin helt egen perle og oser af ægte middelalderlig charme. Langs de mange bugter findes små badesteder og caféer. Hvar er en af ​​de mest elskede steder i Kroatien og et mødested for det internationale jetset. En sublim ø og en yndet by. Ankomst til Hvar sidst på dagen, hvor en lokal engelsktalende guide viser jer gennem byen. I hører om øens historie, den unikke kultur og livsstilen på en ægte turistø. Specielt for Hvar er bl.a. de mange lavendelmarker, der også fortælles om. Herefter er aftenen fri. Oplev Hvar på egen hånd - Find et hyggeligt spisested og nyd evt. et par drinks på én af byens mange barer eller caféer. Her er virkelig smækfyldt med god stemning. Læs mere om Hvar.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Bemærk: Besøget i Blue Cave er afhængigt af vejrforholdene, da højvande og høje bølger kan forhindre besøget. Jeres kaptajn informerer om tilgængeligheden om morgenen for det planlagte besøg.
 

Dag 6 • HVAR - BOL - TROGIR
Efter morgenmaden sejler I mod Trogir. Først lægger I til i den lille by Bol, som i virkeligheden er bedst kendt for den attraktive og ejendommelige strand Zlatni Rat (Golden Cape). Stranden topper jævnligt listen over Europas smukkeste strande og er uden tvivl i hvert fald Kroatiens flotteste strand (med rullesten). En sjov trekantet tange med badevand på begge sider. Der er ca. 2 km til centrum af Bol, hvor båden lægger til. Udover stranden er der tid til at nyde den dejlige dalmatiske by på en gåtur eller til at tage en kop kaffe og en svømmetur. Ved middagstid serveres frokost ombord. Efter frokost fortsætter I til hyggelige Trogir, hvor der er ankomst om eftermiddagen. Denne lille by er bogstaveligt talt som et museum - fyldt med paladser, kirker, klostre og tårne, hvor hovedattraktionen er St. Lawrence-katedralen. Sandsynligvis det fineste eksempel på sakral arkitektur i Kroatien. Jeres engelsktalende guide tager jer med på en bytur i Trogir. Der vil være tid til at udforske byen på egen hånd, inden I vender tilbage til skibet og gør klar til Kaptajnens middag. 
Måltider ombord: Morgenmad, frokost og Kaptajnens middag.

Dag 7 • TROGIR - SPLIT
Efter morgenmaden sejler I til Split - jeres sidste stop og endestation på denne tur. Der vil være et svømmestop undervejs. Efter frokost og ankomst til Split skal I på en guidet sightseeingtur i kulturbyen, hvor I bl.a. går gennem det verdensberømte Diocletian's Palace - her hvor nogle scener fra "Game of Thrones" er indspillet. Den mere end 1.700 år gamle by bugner af historiske vingesus og middelalderlige seværdigheder. Mange af disse er beliggende indenfor Splits historiske bykerne, der er skrevet på UNESCO's verdensarvsliste. Nyd også en afslappet gåtur langs havnepromenaden Rivan med et stort udvalg af restauranter og caféer, hvor I kan nyde en farvelmiddag.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost..

Dag 8 • SPLIT
Morgenmad og afstigning kl. 9:00. Det er tid til at tage afsked med nye bekendtskaber og checke ud fra båden. Bagagen kan opbevares, hvis I har et sent fly, og ellers er I klar til at fortsætte ferien på en af øerne eller i Split.
Måltider ombord: Morgenmad.

BEMÆRK: Turene sejles også i omvendt rækkefølge, hvor man starter i Split og slutter i Dubrovnik. Her besøger man de samme øer og områder og har de samme oplevelser inkluderet i rejsen. Under bestilling kan man se, om ruten starter i Split eller Dubrovnik. 

 

Inkluderet i prisen:
  • Engelsktalende cruise manager ombord
  • 7 nætter i valgte kahytskategori
  • Velkomstmiddag + kaptajnens middag
  • Morgenbuffet hver dag samt 5 x frokostmenu og 1 middag.
  • Frisk frugt serveret i hovedloungen
  • Eftermiddagste med kage/kiks
  • Byrundture i Split, Trogir, Hvar, Korčula og Dubrovnik med engelsktalende guide
  • Entre til Blue Cave + Mljet National Park
  • Gratis wi-fi ombord - dækning varierer
  • Strandhåndklæde
  • Daglig rengøring af kahyt samt linnedskift 1 gang
  • To flasker vand 0,50 liter pr. person pr. dag
  Ikke inkluderet i prisen:
  • Drikkevarer ombord
  • Ikke nævnte aftensmåltider
  • Fly og transfer til Split / Dubrovnik (arrangeres efter ønske)
  • Indkvartering før / efter cruise (organiseres efter ønske)
  • Skatter og afgifter -  40 euro pr. pers. - betales kontant ombord
  • Drikkepenge til personalet - vi anbefaler ca. 85 euro pr. pers.
  • Ekstra udflugter

 

Værd at vide

  • Besætningen er kroatisk, og skibssproget er engelsk.
  • Der kan ikke betales med kreditkort ombord. Betaling af drikkevarer foregår den sidste dag i lokal valuta.
  • Båden er licensregistreret som restaurant. Derfor kan der ikke medbringes egen alkohol ombord.
  • Båden kan ikke altid lægge til direkte ved kajen. Både kan fortøjres sidelæns til andre både, således man nogle gange skal over andre både.
  • Der er ca. 50-300 meters gang til båden, fra hvor transferbussen standser. Bagagen bæres selv.
  • Krydstogtet er ikke velegnet for børn under 12 år.

 

Bemærk
Der gøres alt for at overholde den planlagte rute. Men der tages forbehold for ændringer i tidsplanen og ruten, som er udenfor rederiets kontrol.

Status:
Ring for priser på 7010 6343