Flodkrydstogt - Rhône Classique

FLODKRYDSTOGT: RHôNE CLASSIQUE

Et flodkrydstogt med A-Rosa er en charmerende og afslappet måde at rejse gennem Europa. Skibene sejler ad de flotteste ”flodveje” – veje som gennem mange hundrede år er benyttet som fragtveje, men som nu også benyttes til skønne flodkrydstogter. Du sejler gennem malerisk natur og fornemmer roen samtidig med, at du besøger kendte, interessante og historiske byer undervejs. På kun en uge oplever du ni af Sydfrankrigs forførende byer - og det uden at skulle skifte hotel og bruge spildtid på transport. I stedet kan du læne dig tilbage og nyde den smukke sejlads på Rhône samtidig med, at du rigtig bliver forkælet.

Gamle ruiner, vilde heste, og atmosfærefyldte markedspladser. Mange af landskaberne, som du støder på på denne rejse, er som taget ud af en billedbog. I det rustikke landdistrikt, Bourgogne, er bjergskråningerne dækket af de mest berømte vinstokke i verden - fra Pinot Noir til Chablis. Dette krydres med lillafarvede lavendelmarker og malerisk idyl i Provence. Nyd livets glæder og naturens skønhed kombineret med kunst og natur.

  • Skib: A-Rosa Stella og A-Rosa Luna
  • Varighed: 8 dage / 7 nætter + 1 nat i Lyon
  • Påstigning: Lyon
     
Dag   Havn   Land   Ank.   Afg.
  Dag 1
 
  Egen transport til Lyon
  1 overnatning i Lyon m/morgenmad
     
  Dag 2   Ombordstigning i Lyon Frankrig - 18:00
  Dag 3   Chalon-sur-Saône Frankrig 09:00 20:00
  Dag 4

 
  Mâcon
  Trévoux
  Lyon
Frankrig
Frankrig
Frankrig
02:00
18:00
22:00
14:00
19:00
-
  Dag 5   Lyon Frankrig - 14:00
  Dag 6
 
  Châteauneuf-du-Pape
  Avignon
Frankrig
Frankrig
10:30
13:30
11:00
-
  Dag 7
 
  Avignon
  Arles
Frankrig
Frankrig
 -
15:30
12:00
21:00
  Dag 8
 
  Viviers
  La Voulte
Frankrig
Frankrig
08:00
12:30
08:30
13:30
  Dag 9   Lyon Frankrig 06:30 -



Premium prisen inkluderer:

  • 1 overnatning på et godt 3* hotel i Lyon inden krydstogtet
  • 7-nætters flodkrydstogt i valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet
  • All Inclusive med et bredt udvalg af drikkevarer hele dagen
  • Engelsk- eller tysktalende cruise guide
  • Gratis wi-fi ombord
  • 15% rabat på spa-behandlinger
  • Rengøring og kahytsservice
  • Adgang til skibets faciliteter (spa-behandlinger tilkøbes)
  • Havneafgifter.

Premium prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Lyon
  • Transfer til og fra skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer
     

DAGSPROGRAM

DAG 1
Som udgangspunkt sørger man selv for at komme til Lyon - alternativt hjælper vi gerne med at bestille fly og transfer. Ved ankomst til Lyon på førstedagen indlogeres du på et godt 3* hotel i byens centrum. Lyon er en vidunderlig, moderne by og Frankrigs tredjestørste. Lyons seværdigheder er alsidige. Du kan opleve skønheden ved La Croix-Rousse-bakkerne, Galle Roman og Fourvière. Udforsk kvarteret Vieux Lyon - Gamle Lyon - til fods. Det er et af Europas største områder med renæssancearkitektur. Gå ad brostensbelagte gader som Rue St. Jean, tag med kabelbanen til toppen af Fourvière og oplev udsigten over byen og Rhône-dalen.

DAG 2
Efter morgenmaden har du stadig det meste af dagen til at udforske Lyon. Der er ombordstigning fra kl. 15.00. Nyd det milde middelhavsklima og slap af med en drink på skibets soldæk. Mens I spiser aftensmaden, kan I følge udsejlingen fra Lyon. Der er afgang kl. 21.00, og hvis udsejlingen sker, imens mørket falder på, opleves Lyon smukkere end nogensinde. 

DAG 3
Skibet ankommer til Chalon-sur-Saône ved midddagstid. En hyggelig gammel by i Bourgogne-området med rig mulighed for at udforske Saône-regionen på cykel eller besøge byens smukke gamle byhuse og Cathedrale Saint-Vincent. Iøvrigt et oplagt stop til at smage og købe nogle af regionens gode vine. Det er en livlig by med marked 3 gange om ugen på pladsen foran katedralen. Her ligger også et mylder af caféer og specialforretninger i gamle bindingsværksbygninger. Er du interesseret i fotografering, blev opfinderen af fotoapparatet født i byen i 1765. Ved flodbredden ligger Atelier St-Jean – et kunstgalleri med udstilling af prominente kunstnere. Besøg også den botaniske have med en rosenhave med mere end 25.000 roser. Tillægningsstedet ligger ret tæt ved bycentrum, og der er en gangbro, som forbinder havnen med den gamle bydel. Efter en spændende dag er der afgang igen kl. 20.00.

DAG 4
Skibet ankommer til Mâcon i løbet af natten, og vi vågner op i den hyggeligste vinby. Efter en god morgenmad er du klar til at udforske Mâcon, hovedstaden i Saône-et-Loire. På bjergskråningerne bag Mâcon vokser chardonnay-druerne, der årligt bliver til 300 millioner liter vin. 85% af Mâcons produktion er hvidvin, som laves på lige netop denne drue. Byen er indbydende med små gamle gader og masser af blomster. Kl. 14.00 sejler I videre til Trévoux (en forstad til Lyon), hvor skibet gør et kort stop for at fortsætte til Lyon. I ankommer til smukke Lyon kl. 22.00 - stadig med lidt tid til at opleve Lyon by night.

DAG 5
Efter morgenmaden er der en hel dag til at udforske Lyon. Lyon er porten til Sydfrankrig og en vidunderlig, moderne storby med en historisk bymidte. I den farverige gamle bydel er der fyldt med den smukkeste renæssancearkitektur - Le Vieux Lyon er endda UNESCO-beskyttet. Herfra går kabelbanen direkte op til basilikaen på Fourvière-højen, hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt over byen. Gå også på jagt efter de hemmelige passager, Traboules, der ligger gemt bag byens facader. I sin tid blev disse labyrintiske korridorer brugt til transport af særligt værdifulde varer fra produktionsstedet og ned til floden, men i dag er de primært et historisk rodnet i byen. Skibet sejler videre kl. 14.00.


DAG 6
Skibet gør et kort stop i Châteauneuf-du-Pape - en lille vinby, som udeover vinen er bedst kendt for ruinerne af Avignon pavernes sommerresidens. Efter et kort stop fortsætter turen til den gamle paveby Avignon, hvor der er ankomst kl. 13.30. Avignon er en af de mest populære anløbshavne på Rhône-floden. En livlig by ved flodens bredder med caféer, kunstgallerier og mange fashionable forretninger. Det er en imponerende historisk by, der var hjemsted for de katolske paver i Middelalderen, mens Rom var plaget af uroligheder. Nyd at slentre rundt i de hyggelig gader, mens du besøger små gallerier og vinbarer. Det er oplagt at få en eftermiddag og aften her, mens man dykker ned i Provence-køkkenets specialiteter. Det pavelige palads er imponerende, især om aftenen, hvor det er oplyst som et lysshow. 

DAG 7
Nåede du ikke at se det hele i Avignon i går, har du muligheden denne formiddag, inden skibet sejler til middag. Sørg for at se det imponerende pavepalads i ægte gotisk stil - det er et mesterværk og virkelig flot. Nær Pavepaladset ligger et andet af Avignons vartegn: Den halve bro. Pont St.-Bénézet – eller Pont d’Avignon – står stadig med nogle af sine gamle buer og vidner om byens voldsomme historie. Broen er senere blevet repareret i flere omgange, men Rhône-floden har revet den i stykker igen, og nu står den forstærket i sin afmagt som monument og turistattraktion. 

Kl. 15.30 er der ankomst til kunstbyen Arles - en af de smukkeste byer i Provence og velsignet med cocktailbarer, traditionelle markeder og hippe "open-air" restauranter. Forude venter en skøn eftermiddag i den fotogene by. Forestil dig det bløde sollys over bjergene, husenes okkergule pastelfarver, hustagene med terrakottafliser og de lilla lavendler på marken. Landskabet i Provence er noget særligt, der med god grund har inspireret store kunstnere som Marcel Pagnol, Picasso og ikke mindst Vincent van Gogh, der faldt for de provencalske solsikkemarker og oliventræer. Som 35-årig slog han sig ned her og malede mere end 300 værker. Byen byder også på et imponerende amfiteater, og mange af byens monumenter er på UNESCO's Verdensarvsliste. Arles er måske den mest provencalske by i Provence. Afgang igen kl. 21.00.

DAG 8
Vi er tidligt fremme i middelalderbyen Viviers og kun for et kort stop. Byen ligger midt i Ardeche-regionen som er en af de smukkeste vilde naturområder i Sydfrankrig. Stoppet er bedst velegnet til at deltage i en udflugt ud i naturen. Oplev de mange naturlige kløfter, broer og kalkstensklipper, som over tid har formet sig til de mest dramatiske figurer. Besøg Madeleine-grotterne eller gå over lavendelmarkerne. Der er mulighed for at leje kajakker og sejle på egen hånd i det vilde landskab. Skibets udflugter starter i Viviers og slutter i La Voulte. I sidstnævnte by gøres også blot et kort stop for at få folk tilbage ombord. 

Der er også mulighed for at blive på skibet og nyde en skøn sejlads gennem et vidunderligt naturområde med flotte udsigter. Stoppet i La Voulte er på en times tid, og er man lidt kvik, kan man nå at se slottet fra det 14. århundrede i La Voulte-sur-Rhônes gamle bydel. Kl. 13.30 sejler I mod endestationen i Lyon. 

DAG 9
Flodkrydstogtet slutter, hvor det begyndte, når skibet anløber Lyon kl. 06.30 på rejsens sidste dag. Her kan du nyde den sidste morgenmad, inden du atter får fast grund under fødderne.

Bemærk - om vandstand og sluser

På et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse afhænger af naturens luner. Vandstanden i floderne kan påvirke programmet, og skibets kaptajn afgør, hvorvidt programmet kan gennemføres efter planen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Rederiet forsøger altid at gæsterne mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus, hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse stop. 

På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at rederiet vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give gæsterne mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Status:
Ring for priser på 7010 6343

Skib

A-Rosa Luna

A-Rosa Luna

Velkommen ombord på A-ROSA LUNA Dette skib sejler på floderne Rhône og Saône i Frankrig. De fleste ture starter og slutter i Lyon. Storbyferie! Eller hvad med at bes&osl...
A-Rosa Stella

A-Rosa Stella

Velkommen ombord på A-ROSA STELLA Dette skib sejler på floderne Rhône og Saône i Frankrig. De fleste ture starter og slutter i Lyon. Storbyferie! Eller hvad med at bes&o...