Flodkrydstogt - Donau Classic

FLODKRYDSTOGT: DONAU CLASSIC

Et flodkrydstogt med A-Rosa er en charmerende og afslappet måde at rejse gennem Europa. Skibene sejler af de flotteste ”flodveje” – veje som gennem mange hundrede år er benyttet som fragtveje, men som nu også benyttes til de skønneste krydstogter. Du sejler gennem malerisk natur og fornemmer roen samtidig med, at du besøger kendte, interessante og historiske byer undervejs. På kun en uge oplever du tre af Europas mest charmerende storbyer - og det uden at skulle skifte hotel og bruge en masse spildtid på transport. I stedet kan du læne dig tilbage og nyde den smukke sejlads på Donau samtidig med, at du rigtig bliver forkælet.

Undervejs besøger I flere stemningfulde og hyggelige områder. Den charmerende østrigske hovedstad, Wien, er dog absolut et af højdepunkterne. Man har god tid til at gå på opdagelse, inden skibet sejler mod den interessante og flotte hovedstad, Budapest, i Ungarn. I Budapest har du godt og vel et døgn til at udforske byen - enten på egen hånd eller ved køb af en af skibets udflugter. Skibets anløbsområde i Budapest er centralt og tæt på Liberty Broen, så det er nemt at komme rundt på egen hånd. Efter Budapest lægges igen fra land, og du flyder videre mod den slovakiske hovedstad, Bratislava. Du ankommer til denne ”nye” hovedstad omkring middagstid og forlader først Bratislava tæt på midnat. Byen er forholdsvis ny som hovedstad, idet den kun har haft betegnelsen siden 1993, hvor Tjekkoslovakiet blev delt i Tjekkiet og Slovakiet. I årene 1536-1784 var Bratislava faktisk hovedstad for det ungarnske rige. En uge som byder på flotte byer og spændende historiske oplevelser. 

  • Skib: A-Rosa Donna, A-Rosa Bella, A-Rosa Silva, A-Rosa Mia, A-Rosa Riva
  • Varighed: 8 dage / 7 nætter
  • Påstigning: Engelhartszell
     
  Dag   Havn   Land   Ank.   Afg.
  Dag 1   Egen transport til Engelhartszell   Østrig   -   17:00
  Dag 2   Wien   Østrig   13:00   -
  Dag 3   Wien   Østrig   -   18:30
  Dag 4
 
  Esztergom
  Budapest
  Ungarn
  Ungarn
  08:00
  15:00
  10:30
  -
  Dag 5   Budapest   Ungarn   -   16:00
  Dag 6   Bratislava   Slovakiet   09:00   13:30
  Dag 7
 
  Krems
  Melk
  Østrig
  Østrig 
  08:00
  12:00
  08:30
  13:00
  Dag 8    Engelhartszell   Østrig   07:00   



Premium prisen inkluderer:

  • 7-nætters flodkrydstogt i valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet
  • All Inclusive med et bredt udvalg af drikkevarer
  • Engelsk- eller tysktalende cruise guide
  • Gratis wi-fi ombord
  • 15% rabat på SPA behandlinger
  • Rengøring og kahytsservice
  • Adgang til skibets faciliteter (spa-behandlinger tilkøbes)
  • Havneafgifter.

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer

Der kan tilkøbes parkering i Engelhartszell. En uges parkering inkl. transfer mellem parkeringsanlæg og skibet fra kr. 550 pr. bil. Ring og hør nærmere.

DAGSPROGRAM

DAG 1
Du sørger selv for at komme til Engelhartszell, som ligger lige ved grænsen mellem Tyskland og Østrig - 20 km fra Passau. Der kan tilkøbes parkering i nærheden af båden. Har I ikke selv lyst til at køre, kan det anbefales at tage tog til Passau. Herfra kan der arrangeres transfer til båden t/r. Der er ombordstigning fra kl. 15.00, og båden sejler kl. 17.00. 

DAG 2
I ankommer til Østrigs smukke hovedstad Wien omkring middagstid. Wien er rendyrket elegance. Byen stråler og er smuk som en teaterkulisse. Det er her, vi finder rødderne til den europæiske kulturhistorie, og det er også her, vi finder ud af, hvorfor en stor del af Europa ser ud, som den gør i dag. Den gamle romantiske kejserby byder ikke kun på imponerende barokke og gotiske bygninger. Det er også en pulserende og kreativ by med glimrende faciliteter for livsnydere og feinschmeckere. Nyd en fantastisk aften her - tag evt. ud til en af de små Heuriger i udkanten af byen. Intet er mere hyggeligt på en sommeraften.

DAG 3
Du har endnu en dag i Wien. UNESCO har erklæret Wiens gamle bykerne for bevaringsværdig, og dermed er den en del af verdens kulturarv. Dette gælder bl.a. den smukke domkirke, Stephansdom - et af Wiens vigtigste vartegn. Udenfor kirken venter de berømte hestekareter på at køre turisterne en tur i byen. Udover de verdensberømte koncertsale, store museer, pragtfulde bygninger og nostalgiske butikker er det også en by med unge gallerier, moderne arkitektur og trendy butikker, og hvor flere verdensberømte kunstnere har sat deres præg. Af de mere spektakulære af slagsen kan nævnes maleren Gustav Klimt, som på Belvedere har en stor udstilling, der er værd at besøge. Af de mere aparte kunstnere er der Friedensreich Hundertwasser – en modig og anderledes kunstner som i dag både har sit eget museum og ikke mindst har gjort et helt særligt lejlighedskompleks i Wien verdensberømt. I det hele taget er der rigeligt at opleve i Wien.

DAG 4
Dagen starter i Esztergom. Engang var det Ungarns hovedstad - idag et yndet udflugtsmål . Den gamle by ligger ved bredden af Donau og kan beundres direkte fra floden. Slotstårnet og den mægtige basilika danner et fantastisk syn, der stiger op fra Donaus stejle bred. Dette er et syn, du bestemt vil forevige under dit krydstogt på Donau. Udsigten fra soldækket på skibet er fantastisk.

Midt på eftermiddagen ankommer I til Budapest fra vandsiden. Hvilken skøn måde at ankomme på! Båden ligger tæt på centrum, og foran jer har I endnu en af Europas overvældende hovedstæder. Budapest er Donaus dronning. Den gamle kejserby er en af Europas smukkeste hovedstæder, og den er også optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv. En moderne og levende storby med en historisk kulisse. Overalt er der små hyggelige torve, som skaber hygge, mens gamle borge og bastioner skyder op i baggrunden. De store pompøse bygninger og de brede boulevarder sender tankerne tilbage i historien. Storhedstiden som politisk magtcentrum i Europa er fortid i Budapest. Men rollen som en af de store kulturmetropoler er bevaret sammen med en arkitektur og infrastruktur, hvor sporene fra fortidens prominente position stadig er synlige, imponerende og smukke. 


DAG 5
Budapest er værd at bruge mere tid på. Byen oser af charme - særligt langs floden. Der bydes på et kæmpe udvalg af restauranter, caféer og barer, som forkæler smagsløgene. Et besøg i de trendy Markedshallerne kan varmt anbefales. Her findes bl.a. ungarske specialiteter, som er værd at tage med hjem. Langs Donaus promenade findes mange af de bedre – og dyrere – spisesteder. Et besøg i et af de populære termalbade er ren forkælelse for både krop og sjæl. Der findes ingen bedre måde at tanke ny energi på. Budapest er verdens eneste hovedstad med mere end 80 termalkilder, der forsyner en lang række wellnessbade i byen. Efter en afslappende dag i disse omgivelser føles  det som om, man kan favne hele verdenen. Prøv det - følelsen er vidunderlig!

DAG 6
Bratislava, der er Europas yngste hovedstad, er hjemsted for cirka 450.000 indbyggere og beliggende på venstre bred af Donau. I hele den gamle bydel ser du spor fra det østrig-ungarske imperium, uanset hvor du går. Historien er utrolig spændende at lære om. Denne afslappede by med bygninger i barok og rokoko, paladser og palisader og kunst- og kaffebarer er et perfekt sted at vandre rundt. Lad dig forbløffe og imponere af byens smukke seværdigheder, mens du slapper af og nyder en lidt mere stille dag.

DAG 7 
Et besøg i Melk er samtidig 'Gateway to Wachau'. Wachau er et af Østrigs smukkeste naturområder med et bakket og kuperet landskab med bløde dale og vinproduktion. Landskabet er formet af Donau, som løber midt igennem det hele. Wachau-dalen er også på UNESCO's Verdensarvsliste, hvor du kan lade dig overraske af den landlige idyl med de vidunderlige landskaber. Ingen tur til Wachau ville være komplet uden en tur til Melk Abbey, et gammelt benediktinerkloster. Dette er en region, hvor byer og landskaber ser ud til at eksistere i perfekt harmoni.

DAG 8
Flodkrydstogtet slutter, hvor det begyndte, når skibet anløber Engelhartszell om morgenen på rejsens ottende dag. Her kan du nyde den sidste morgenmad, inden du atter får fast grund under fødderne i løbet af formiddagen.

Bemærk - om vandstand og sluser

På et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse afhænger af naturens luner. Vandstanden i floderne kan påvirke programmet, og skibets kaptajn afgør, hvorvidt programmet kan gennemføres efter planen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Rederiet forsøger altid at gæsterne mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus, hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse stop. 

På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at rederiet vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give gæsterne mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Pris fra:
6.990,-
Dage:8
INKLUDERET I KRYDSTOGTPRISEN:
* Krydstogt i valgte antal dage/nætter
* Ophold i valgte kahytstype
* Helpension ombord
* Bredt udvalg af drikkevarer
* Underholdning ombord
* Gratis wi-fi ombord.

IKKE INKLUDERET I KRYDSTOGTPRISEN, MED MINDRE ANDET ER ANFØRT:
* Transport til og fra skibet
* Udflugter
* Forsikringer.

Enhver online bestilling er med forbehold for plads og pris, og derfor først gyldig når vi har bekræftet dette.

Ved bestilling af rejsen skal der oplyses et navn og et telefonnummer til en pårørende, som rederiet kan kontakte i nødstilfælde. Dette kan være et familiemedlem, en nabo eller bekendte.

COVID-19:
På alle rejsemål skal du udvise ekstra forsigtighed, og de lokale myndigheders anvisninger skal følges. I lufthavne samt på fly skal der bæres mundbind. Mange steder bliver man bedt om at udfylde papirer om opholdssted og kontaktoplysninger inden og under rejsen. Det er den rejsendes eget ansvar at orientere sig om lokale restriktioner og regler på det rejsemål, man tager til. Vi anbefaler, at man downloader Udenrigsministeriets app ”Rejseklar”. Den svarer på de fleste spørgsmål. Samtidig anbefales det, at man sørger for behørig forsikring til rejsen.

Transportmåde:A-Rosa Donna fra Engelhartszell
Bestil rejse

Datoer & priser

Side 1 af 2

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserFra pris
11-04-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 87.390,-Bestil
18-04-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 88.490,-Bestil
25-04-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 88.890,-Bestil
02-05-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil
09-05-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil
16-05-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 810.390,-Bestil
23-05-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 810.390,-Bestil
30-05-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 810.390,-Bestil
06-06-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil
13-06-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 810.390,-Bestil
20-06-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 810.390,-Bestil
27-06-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil
04-07-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil
11-07-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil
18-07-2021A-Rosa Donna fra Engelhartszell7-nætters flodkrydstogt på Donau - Donau Classics - med A-Rosa Donna. Premium All Inclusive.Mere end 89.990,-Bestil

Skib

A-Rosa Bella

A-Rosa Bella

Velkommen ombord på A-ROSA BELLA Dette skib sejler på floden Donau, som går gennem en lang række lande. Særligt strækningen fra Sydtyskland og videre til ...
A-Rosa Donna

A-Rosa Donna

Velkommen ombord på A-ROSA DONNA Dette skib sejler på floden Donau, som går gennem en lang række lande. Særligt strækningen fra Sydtyskland og videre til ...
A-Rosa Mia

A-Rosa Mia

Velkommen ombord på A-ROSA MIA Dette skib sejler på floden Donau, som går gennem en lang række lande. Særligt strækningen fra Sydtyskland og videre til &...
A-Rosa Riva

A-Rosa Riva

Velkommen ombord på A-ROSA RIVA Dette skib sejler på floden Donau, som går gennem en lang række lande. Særligt strækningen fra Sydtyskland og videre til ...
A-Rosa Silva

A-Rosa Silva

Velkommen ombord på A-ROSA SILVA Dette skib sejler i visse perioder på floderne Rhinen, Main og Mosel. I andre perioder flyttes skibet og sejler på Donau. Storbyferie! Eller h...