Destination: Le Havre

LE HAVRE

En moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, Normandiets "historiske hovedstad" Rouen med den flotte katedral samt landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr.

UDVALGTE OPLEVELSER:

MONT SAINT-MICHEL
Den velkendte lille ø beliggende 1 km fra kysten, hvor fastlandsforbindelsen forsvinder ved højvande. Alt efter årstid kan der her være op til 12 meters forskel på høj- og lavvande! Øen er fortrinsvis kendt for det imponerende kloster, der er overraskende intakt og velbevaret, og du vil blive forbløffet over klosterets fantastiske arkitektur, der dateres tilbage til det romerske imperium. Godt hjulpet på vej af vand- og strømforholdene er øen aldrig blevet erobret af udefrakommende, og under den franske revolution blev det anvendt som fængsel.

NORMANDIETS STRANDE
Tag en tur tilbage i tiden - nærmere betegnet til D-dag den 6. juni 1944 - og besøg landingsstrandene i Normandiet, der var vidner til drabelige kampe under Anden Verdenskrig. Her findes også et særligt D-dags museum, der forklarer de militære strategier bag operationen. På vej tilbage til Le Havre kan den amerikanske kirkegård ved Colleville-sur-Mer besøges. Her ligger 10.000 amerikanske soldater begravet under det veltrimmede græs og de hvide kors - en følelsesmættet atmosfære hersker her.  

ST. JOSEPH KIRKEN
Kirken fremstå næsten som et symbol på byens arkitektur. Som de fleste bygninger i Le Havre er St. Joseph kirken meget moderne og stringent i sit udtryk. Det 107 meter høje klokketårn er centralt placeret i kirken og dekoreret med farvet glas.


Bemærk, at anløbenes længde varierer fra krydstogt til krydstogt. Det kan derfor ikke garanteres, at du kan nå at opleve samtlige seværdigheder, ligesom visse seværdigheder kan være lukket på anløbsdagen.

Status:
Ring for priser på 7010 6343