Costa Smeralda (Hotelklasse: 4 stjerner)

Velkommen ombord på COSTA SMERALDA

COSTA SMERALDA ER DET NYESTE SKIB FRA COSTA CRUISES OG DET SYMBOLERER SKØNHED, STIL OG ITALIENSK GÆSTFRIHED. SKIBET ER HELT UNIKT, DA DET ER DET FØRSTE KRYDSTOGTSSKIB DER BENYTTER SIG AF NATURGAS TIL AT DRIVE SKIBET OG DETS "GRØNNE" IMAGE PASSER GODT OVERENS MED FINDENS FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OG ANSVARLIGE VIRKSOMHEDER.

Navnet Smeralda har sin oprindelse efter smaragdkysten på Sardinien. Opbygningen af de forskellige dæk ombord, tager udgangspunkt i nogle af de bedste italienske byer og du kan ombord på de offentlige områder, samt i kahytterne, se flere fotos fra spændende byer, attraktioner og sæværdigheder. Skibet råder over 20 dæk, hvoraf der er plads til cirka 6.600 gæster og op til en besætning på cirka 1700 personer. De moderne kahytter ombord strækker sig fra indvendig til suiter og alle er komfortabelt indrettet. Der er op til 11 restauranter ombord, så der er rigeligt med muligheder for at smage på lækre retter og udsøgte vine. Skibet henvender sig både til par og familier og skal børnene underholdes er der mulighed for at deltage i børneklubberne ombord, der arrangerer shows og underholdning. Rejser man med teenagere, kan de fornøje sig med flere af de interaktive shows der er ombord. Nyd en afslappende drink eller sodavand ved skibets pools eller øg adrenalinen med en tur i Aquaparken. Smeralda er fremtiden indenfor krydstogtskibe og en garanti for en fantastisk tur der opfylder alle dine ønsker.

Indretning af skibet
Skibet har 20 dæk, hvoraf dæk 4 til 20 er for passagerer. I forenden, midten og bagenden ligger skibets elevatorer. På dæk 7 finder du reception, udflugtssalg, business center og atrium. På dæk 5 og 6 findes skibets hovedrestauranter med a-la-carte servering. Disse er inkluderet i dit krydstogt. Derudover findes der en masse specialrestauranter ombord, hvor du bl.a. kan få en god steak eller en pizza. På disse restauranter betaler du en merpris.

Forrest på dæk 6 og 7 finder du Teatro Sanremo, hvor der hver aften er underholdning. På dæk 7 finder du Casino Laguna.


 

Dæk 4, 5, 9, 14 og 15 er fortrinsvis kahytter. Der er også enkelte kahytter på dæk8, 11, 16 og 17. Suiterne er fordelt på dæk fra 10 - 17.

På dæk 8 i midten finder du den storre buffetrestaurant, som også er inklusive i rejsens pris.

På dæk 17 ligger det store indbydende soldæk med poolområde og liggestole. 

Påklædning ombord er generelt afslappet, og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs. 


Tekniske specifikationer

 Antal passagerer: Max kapacitet 6.600  Skibets længde: 337 meter
 Antal besætning: Ca. 1.678  Skibets bredde: 42 meter
 Antal kahytter ialt: 2.612  Skibets max. hastighed: 43 km/t 
 Antal dæk på skibet: 20  Skibets tonnage: 182.700 tons
 Skibet er indregistreret i Italien  Skibet blev søsat i 2019

 

Kahytter
Costa Smeralda har et stort udvalg af kahytter. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytter kan ændres til 2 enkeltsenge.

Det er muligt at købe familiekahytter, som oftest består af 2 kahytter ved siden af hinanden med forbindelsesdør imellem. Disse er dyrere end opredninger men også et godt alternativ, hvis man gerne vil have lidt ekstra plads.