1920X1080 Cruiseports
Om os

Øster Lindet Rejser

Øster Lindet Rejser - Dansk rejsebureau

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med mere end 40 år på bagen. Vores mål er at være tæt på vore gæster, yde en super service og lave gennemarbejdede produkter af en ordentlig kvalitet. Vore gæster skal sidde med en god mavefornemmelse i tiden op til og under deres afrejse..

Tid til hinanden

Vores slogan "Tid til hinanden" siger mere end mange ord.... For netop ferie handler om egentlig at have tid til hinanden. Det gælder uanset om det er kæresten, børnene eller måske hele den kære familie.

Det er i virkeligheden det som betyder noget her i livet, og det ansvar er vi os meget bevidste om.

Vort udbud af rejser er varieret og koncentreret indenfor nogle kerneområder, hvor vi har specialviden og særlige gode forbindelser. Vi er ikke bange for at sende dig videre til andre i branchen hvis dit ønske handler om noget vi ikke har ekspertise i.

Vores stærke sider ligger her....

Krydstogter

I mere end 12 år er krydstogter vokset fra at være "et kært barn" til vores mest solgte produkt. Vi var med fra den spæde start da produktet stille og roligt blev noget alle kunne være med på. Vi elsker rejseformen ligesom vi ved, at det også gælder for mange af vore gæster. Markedet er konstant stigende og rejseformen udvikles hvert år af de store professionelle rederier. Nye større og mere luksuriøse skibe, mere kreative ruter og langt mere fokus på bæredygtighed på alle områder. Ferieformen byder på luksus og ren afslapning på et flydende luksus-resort, hvor du kan opleve nye steder hver dag uden at skulle pakke og flytte hotel.

Hvad mere kan man drømme om?

Storbyer

Gamle traditioner og forbindelser forgår ikke så let. Engang lavede vi storbyrejser til 12 af Europas mest efterspurgte storbyer. Det gør vi stadig, men vi har udvidet sortimentet.

For det første går turen nu til alle Europas storbyer + et par oversøiske, og for det andet er produktet mere opgraderet.

På hotelfronten er kvaliteten generelt højere ligesom der mange steder kan tilkøbes udflugter med lokale guider.

Skræddersyede rejser i hele verden

Vores rejseglade personale besøger hele verden og bringer så meget entusiasme og førstehånds viden med hjem, at vi nu er virkelig dygtige til at lave skræddersyede rejser til Sydøstasien, Mauritius og Sydafrika.

Områderne er udvalgt ud fra at vi brænder for disse steder. Her er så meget at opleve og tilsammen kender vi selv de fjerneste kroge.

Vores ekspertviden er hands-on... Desuden rækker lommepengene langt...