Destination: Flåm

FLÅM

En lille landsby beliggende i bunden af Aurlandsfjorden, der er en forgrening af den 204 km lange Sognefjord. Byen ligger i imponerende naturskønne omgivelser med høje vandfald og grønklædte klipper, hvilket har gjort byen til en af de travleste krydstogtsdestinationer i Norge. En tur med Flåm banen, der kører mellem Flåm og Myrdal, kan varmt anbefales. Det er en af verdens smukkeste togture, hvor du ser Norges vilde og bjergtagende fjordlandskab.

UDVALGTE OPLEVELSER:

FLÅMBANEN
Tag en tur med Flåmbanen, der kontinuerligt nævnes som en af de smukkeste togture i verden. Toget tager dig med på en betagende 20 km rejse ad utroligt stejle jernbanespor op mellem bjergene og fjordene fra Flåm til Myrdal, der ligger 867 m over havets overflade. Fra din komfortable plads ombord, kan du nyde udsigten over de majestætiske bjergkæder og tordnende vandfald som f.eks. Brekkefossen. Banen åbnede første gang i 1940 efter 20 års arbejde, og den går igennem hele 20 bjergtunneller.

FLÅM KIRKE
En yderst charmerende og harmonisk kirke bygget i mørkt træ. Den stod færdig i 1670 og har ca. 160 siddepladser. Interiøret er også lavet i træ og holdt i naturens egne farver, hvilket giver en meget beroligende atmosfære. 

VIKINGELANDSBYEN NJARDARHEIMR
I vikingelandsbyen Njardarheimr vil du opleve en autentisk landsby, der viser, hvordan vikingerne levede for 1000 år siden. Byen er ikke befolket af skuespillere i kostumer, men "rigtige" vikinger i alle aldre, der har adopteret vikingetiden som en livsstil. De kender deres historie og har unik viden om vikingelivet, som de meget gerne vil dele med dig. Du kan selv deltage i både øksekast og bueskydning eller forsøge dig med nogle af de forskellige håndværk. Maden i lejren tilberedes af traditionelle opskrifter med ingredienser, der var tilgængelige i vikingetiden, ligesom de varer og souvenirs, der er til salg, er håndlavede og ægte.


Bemærk, at anløbenes længde varierer fra krydstogt til krydstogt. Det kan derfor ikke garanteres, at du kan nå at opleve samtlige seværdigheder, ligesom visse seværdigheder kan være lukket på anløbsdagen.

 

Status:
Ring for priser på 7010 6343